Äkäslompolo, rensdyrfarm og Aurora – dag 2 (9/1-22)

Morgenmad 8:30 og klar til en vandretur i området 9:30. Endnu en meget kold dag med godt 20 minusgrader.

Vi runder jordens største rensdyr samt en sauna, man kan leje, med tilhørende hul i isen ved søen. Dejlig koldt.

Vi går en dejlig tur over og omkring søen – og sørger for ikke at træde på langrendssporene, som er over det hele.

Handling af sokker og en par skoindlæg, da Jonatan har glemt sine i Danmark.

Normalt kan mit spejlrefleks-batteri holde en hel ferie med op til 400 billeder, men i denne kulde dør det på mindre end ett døgn og måske 25 billeder. Kirstens iPhone holder kun strøm i en formiddag.

Frokost på værelset i form af lun brød, skinke og ost.

Udlevering af heldragter, støvler, sokker og handsker til resten af turen.

Smuk solnedgang 13:45.

Rensdyret er en hjorteart, der lever på den nordlige halvkugle. Der findes ca. 2 millioner vilde rensdyr på kloden og i dag kun Alaska, Canada, Rusland og Skandinavien.

Vi får kaffe og varm bærjuice i en lille bjælkehytte, hvor en fra farmen fortæller om det hårde liv som rensdyr.

Hvis en nyfødt kalv ikke kan stå selv efter 5 minutter, bliver den edterladt. Moren giver kun mælk i to-tre dage, hvorefter kalven skal klare sig med samme føde som de voksne.

Får en hun to kalve på en gang, bliver den svage efterladt.

Begge køn får gevir – hunnerne nogle små dog, mens hannernes kan blive op til 10 kg for hver af de to gevirer. 

Til tider kan geviret vokse to cm. i døgnet. Hannerne smider deres gevir årligt, da det ellers er i vejen for at finde føde. Geviret bruges til at slås med for hannerne.

Der er ca. 200.000 rensdyr i Findske Lapland – ingen vilde.

Rensdyrene holdes normalt ikke indespærret af hegn, men kan frit til at bevæge sig i nærområdet. De samles kun af avleren to gange årligt. Der findes dog en håndfuld rensdyr, som er specialtrænede til at trække en kane, så dem skal vi prøve kræfter med på deres 4 kilometer lange træningsrute.

Vi får en kanetur med et rensdyr pr kane i den smukke solnedgang. Jonatan og Kirsten styrede hver sin kane.

Det er minus 26 grader da vi sidst på eftermiddagen mødes vi i en såkaldt kota, en slags tippie eller shelter, som kun opvarmet af et bål i midten. En lokal fortæller om samerne, deres katoer og om nordlys.

Vi skulle have tilberedt pandekager og spist fælles aftensmad i katooen, men det tillod Corona desværre heller ikke. 

Vi spiser i stedet aftensmaden på hotellet. Det er en fin gang blinis og en fin stor buffet.

Efter maden snakker vi med de andre danskere på turen og får inspiration til nye ferier.

Klokken 20 er vi ikke længere “velkomne” i restauranten på hotellet, så på værelsen studerer vi vores Aurora-app, som fortæller os om sandsynligheden for at kunne se nordlys. Det ser ud til skyet vejr (læs: ingen nordlys) resten af ferien pånær i aften, og chancerne for at se nordlys i aften/nat er under 15 procent.

Sandsynligheden er ikke stor og vi aftaler med Jonatan, at han går til ro. Vi skal vække ham, hvis sandsynligheden stiger til over 30 procent. I stedet for at gå til ro, beslutter vi at give det en sidste chance i stedet for at gå i seng. De andre fra selskabet på hotellet ønsker os god tur, men ingen af os tror rigtig på det – og temperaturen er på minus 27,8!

Ikke langt fra hotellet ser vi, hvad der ligner en bue af skyer, men vores iPhone viser, at den er grøn, når kameraet peger på den. Vi ringer derfor straks efter Jonatan, som uden at klæde sig på efter forholdene er hurtigt ude hos os. Herefter starter det helt store show på den store skærm: vi ser klare grønne formationer af nordlys og til tider er der også rødlige nuancer. Det er så vildt, og denne gang er vi forberedt på at få taget den nødvendige dokumentation med både spejlrefelks og ikke mindst iPhone.


Kirsten var i øvrigt bedre forberedt på kulden denne gang med seks lag på overkroppen, fire på benene og tre par sokker.

Efter en vild oplevelse og en temperatur, der har rundet minus 30, går vi hjem og fejrer den forrygende afslutning på dagen med en HP-whisky og et blik på billederne.