Fredag d. 17/6 2005

Efter torsdagens besked om konkurs og dermed aflysning af turen til Skt. Croix lørdag (kufferterne var pakkede) bestilte Palle en tur hos TopTours til Bali (10 dage) og Lombok (5 dage).
Lørdag d. 18 – søndag d. 19/6 2005
Afgang Erritsø tidlig lørdag morgen og afgang med fly fra Kastrup til Singapore kl. 11:30.
Utrolig god opvartning med Singapore Airlines, samt 40 nyere (og helt nye) biograffilm på egen skærm ved hvert sæde – og fuld kontrol og de enkelte film. Desuden et hav af spil, TV-programmer og musik. Alt er gratis: hovedtelefoner, mad (to valgmuligheder), drikkevarer i rigelige mængder etc.). Børnene havde slet ikke tid til at sove.


Kl. 21.00 (dansk tid) fik vi morgenmad!
Ankomst Singapore søndag kl. 05:30 lokal tid (23:30 dansk tid).
Afgang mod Denpasar, Bali kl. 09:35 – ankomst kl. 12:05 (kl. 06:02 dansk tid).
Samles op i lufthavnen af lokal guide fra TopTours, som fortæller, at vi er de første danske turister på vores hotel (The Oasis Beach Resort and Spa, nord for Nusa Dua), som er valgt, da danskerne i sidste uge klagede for meget over det gamle hotel. Vores hotel er temmelig nyt og ikke helt færdigt – til gengæld er det “dobbelt op” på alt massage på hotellet. Vi fik fire stk. deluxe-værelser. Børnene vi egne værelser med døre imellem. Som en ekstra luksus var der bankboks på værelset, men de virkede ikke, og de stod i øvrigt blot løst i skabet!


Veksling anbefales et bestemt sted, hvor de efter sigende er til at stole på.
Spisning på KFC i Nusa Dua og i seng ved 22-tiden – vi havde da været vågne i ca. 34 timer.

Mandag d. 20/6 2005

Kirsten og Kim startede dagen med en løbetur på stranden kl. 7:00. Det er allerede meget varmt og alle, vi møder, hilser venligt og smiler overbærende.
På hotellet får vi 15 minutter gratis velkomst massage.

Efter en dag med afslapning på vores 4-stjernede hotel, som egentlig kun manglede atmosfære, tog vi en gratis vogn til Kuta, hvor børnene straks gik i shopping-mode. De var helt vilde. Palle og Kim købte hver fire par Levi’s jeans til ca. 80 kr. pr. par. På Kuta Beach så vi blandt andet skildpadde-væddeløb.
Efter en tur på Pizzeria sluttede vi af på “nulrebar”, hvor Palle fik en klipning, mens vi andre syv hver fik en times fodmassage til hver 60.000 Rupiah (ca. 40 DKR). Ungerne grinede stort set hele tiden.

Dagen sluttes af med store kolde lokale øl (Bintang) på terrassen.

Tirsdag d. 21/6

Heldagstur rundt på Bali. Vi afhentes i to udtjente Range Rovers, som er importeret fra England.


Vi kører gennem flot landskab med rismarker (høstes 3-4 gange årligt) til byen Tegaljadi, hvor vi besøger et stenbrud, hvor mændene pr. tradition hugger sten ud af klipperne, og kvinderne bærer stenene på hovedet den lange vej op af den store udhugning til vejen, hvor de stables og sælges videre. Kvinderne bærer 4-5 sandsten á ca. 5 kg. på hovedet, og vejen er meget stejl og til tider meget glat. I den våde årstid (på Bali findes kun to årstiden – en våd og en tør, og vi er i den tørre) må arbejdet ligge stille, da det ikke er muligt at komme op.

Kirsten spørger til, om det er okay med en sharon og bare arme, når vi skal rundt på lokale steder. Vores guide fortæller, at indtil det blev forbudt ved lov i 1945, hvor Bali blev selvstændig, gik alle kvinder topløse rundt – de bar kun en sharon!
På turen ser vi mange lokale børn i fint tøj, som har fået fri fra skole, da det er fuldmåne; alle skal ud til templerne og bede. På Bali går børnene i skole fra mandag til lørdag. De møder kl. 7.00 og modtager først undervisning, når de har gjort rent og fejet. De har fri omkring middagstid.




På vore vej ser vi tillige en knallert/motorcykel kørt af to drenge på formentlig ikke mere end 10 år gamle – og de kørte rigtig hurtigt og på de normale asfaltveje, som er fuld af sving og bakker!
Nogle bestemte træer er hellige. Man tror de har en sjæl og kunne ikke drømme om at fælde dem eller bare skære i dem. I stedet bygger men templer omkring dem, tilbeder dem (minimum to gange årligt, men nogen gør det dagligt) og ofrer gaver.
Vi gør ophold i byen Malgunung, hvor vi besøger en originalt Balinesisk familiehus lavet af bambus. I haven ser vi (og smager vi på) forskellige frugter og grøntsager som bananer, mango, jackfruits, chili (Balis stærkeste), vanille, kaffe, kakao (chokoladetræ), citrongræs og ingefær. Hver morgen starter moren med at koge en stor portion ris, som skal række til hele dagen. Der er ingen faste spisetider, og man hører aldrig børn spørge, hvad de skal have at spise i dag. Vi får serveret kaffe, te eller vand samt nogle lokale kiks/småkager.


Når folk dør skal der bruges mange penge til en fest, så ofte venter man på at flere dør (op til en måned), så man kan holde flere begravelser samtidig. På Bali er næsten alle Hinduer, som tror på en liv efter døden.
Vi ser gule kokosnødder, som kun bruges til at ofre til guderne – de kan vist ikke spises.

Vi spiser frokost i en bambus-restaurant i regnskoven i 900 meters højde på det hellige bjerg Batukaru. Vi smager en mængde forskellige lokale retter, hvis ingredienser næsten udelukkende stammer fra junglen. Desserten med sorte ris er dog ikke så tillokkende. Alle får en lille souvenir med fra restauranten.


Inden hjemturen besøger vi en hellig varm kilde i Banjar Belulang. Vandet er 32-33 grader varmt og de lokale smider uden videre tøjet og tager et helligt bad. Blot må vi ikke fotografere dem.
På turen hjem regner det pludselig helt vildt – ja faktisk regner det ind i bilen selvom alle døre og vinduer er lukket, så godt det er muligt.
Vi får i øvrigt at vide, at de lokale bruger edderkopper som madding, når de fisker.
Om aftenen spiser vi på en lokal restaurant i Nusa Dua ikke langt fra hotellet. Der er ikke mange gæster, men da vi bestiller tre stk. Giant Seafood á 325.000 Rupiah, går de helt amok. Retten serveres på et stort fad med hjemmelavet pynt i pap og tjeneren, som serverer den, ledsages af endnu en tjener med en stor grim paraply. Da de hører, at vi er fra Danmark (og tjenerne ikke har for meget at lave), spiller de Michael Learns To Rock-numre for os. Det lyder ikke særlig godt, men de er vældig stolte, når vi klapper af dem.
Maden er super og Tobias spiser også godt at hummer og kæmperejer. Susanne bestiller lidt fintskåret chili til sin mad. De er simpelthen så stærke, at det er rigeligt bare at slikke på dem.

Da vi har betalt og rejser os for at gå, stopper musikken brat og de skynder sig ned og giver os hånd: See You tomorrow.

Dagen slutter med en tur i bølgerne og et japansk-australsk globryllup på hotellet. Det ser meget fint ud med eget orkester, men ikke en eneste gang danses der – tiden bruger næsten udelukkende på at tage billeder af hinanden!
Klokken 1:20 går de voksne til ro, men ungerne griner fortsat højlydt på deres værelse, hvor de sover sammen.

Onsdag d. 22/6 2005

Børnene er trætte af, at vi ikke vækker dem, men lader dem sove til 11:30. Vi hyggede os på hotelområdet.

Sidst på eftermiddagen tog vi til Kuta og handlede PS2-spil og DVD’er i massevis. Stykpris var 10.000 (ca. 8 DKR.), men ved f.eks. 10 stk. fik man tre stk. gratis oveni, mens 100 giver 50 oveni.

Torsdag d. 23/6 2005

I dag står turen på white water rafting i junglen. Vi hentes på hotellet og kører nordøst på gennem et utroligt flot og frodigt landskab. På turen kom i blandt andet gennem et begravelsesoptog.

Efter udlevering af hjelme og redningsveste fik vi kort introduktion til turen, som var en klasse 4 (skalaen går fra 1- 5, hvor 5 er den sværeste).


Turen var utrolig flot med masser af klipper, regnskov og vandfald. To af vandfaldene skulle forceres i bådene, og det var ret vildt. Først i sidste øjeblik lykkedes det Kim at hive Jonatan tilbage i båden, da han blev kastet udenbords. Kirsten måtte til gengæld helt i vandet, men slap fra det uden skrammer. Til gengæld røg en del andre deltagere i vandet og enkelte slog sig også – det var faktisk lige vildt nok. Men vi nød det alle. Efter turen gik vi af lange trapper op af klipperne til en flot beliggende junglerestaurant, hvor vi fik en dejlig lokal frokost.


Kirsten og Kim gik tidligt i seng, da de efter planen skulle på kl. 1:30 og på vulkantrekking.

Fredag d. 24/6 2005

Det regnede kraftigt og kl. 2.00 stod Kirsten og Kim klar med vandreudstyret på – desværre var det sket en misforståelse, så turen var først næste nat.
Om dagen tog vi til et stort vandland i Kuta (Waterbom), hvor vi havde noget svært ved at overbevise dem om, at Tobias kun var 12 år og skulle betale børnebillet – det er heller ikke let, når Tobias faktisk er større end de fleste voksne balinesere.
Til frokost fik nogle af os forskellige brød/kager købt hos BreadTalk, som er en vist japansk inspireret butik, hvor en mængde kokke/bagere laver alle mulige kager og brødprodukter, som sælges helt friske. Tobias havde ondt i maven, hvilket nogle lokale piller skulle gøre kål på.

Lørdag d. 25/6 2005

Kim og Kirsten står igen tidligt op og hentes på hotellet kl. 2.00. De to guider, som henter os, spørger til vores drenge, som bliver tilbage på hotellet. De lokale snakker meget sammen, så alle nærmest ‘kender’ os.
Vi kører utrolig hurtigt, da vi stort set er eneste køretøjer på gaderne. Hornet bliver dog brugt flittigt, da der er mange hunde på gaderne. I øvrigt er alle hunde vilde, og de nærmer sig aldrig frivilligt mennesker – de er tydeligvis ikke vant til at blive kælet for. Ifølge vores chauffør sker det da også, at en hund bliver spist. De skulle smage udmærket. Klokken 3:30 skifter vi chauffør og bil og bringes ned for foden af Mount Batur.
Klokken 4:00 starter gåturen opad vulkanen i mørket – vi har fået udleveret lommelygter, men det er nemmere at orientere sig ved alene ved hjælp af månens lys. Vi går rigtig godt til og holder ikke mange pauser, så allerede 5:30 når vi målet med turen. Da vi kan se en top højere oppe på vulkankanten, beslutter vi at fortsætte trekkingturen. Klokken 6:00 når vi højeste punkt (ca. 2.000 meter). Vi bliver ønsket tillykke og bliver kaldt superwoman og superman. Stor er beundringen, da de finder ud af, at vi er over 40 år gamle – så er man gammel på Bali.
På toppen oplever vi solen stå op, tager en masse billeder og spiser morgenmad bestående af toast med varme bananer og æg. Der er en utrolig flot udsigt: vi kan se det store bjerg på Lombok mod øst (3.700 meter) og bjergene i det vestlige Bali.




På turen ned er der ikke meget superwoman over Kirsten, da hendes dårlige knæ er hævet og blevet træt og ustabilt. Hun må støttes af vores lokale guide en del af turen for ikke af falde for tit.

På køreturen hjem kører vi gennem kunstnerbyen Ubud og gør ophold i byen Mas, hvor næsten alle beskæftiger sig med træskærerarbejder. Vi besøgte en træskærerbutik og fik en introduktion til arbejdet. Det er et langsommeligt og imponerende arbejde med de forskellige træsorter.

Vi er hjemme ved hotellen kl. 11:30, hvor Tobias sover endnu. Han sov til kl. 16.00 og er bestemt ikke på toppen. Det samme gælder Thomas, som også havde fået dårlig mave: “Jeg sked på min Gameboy i nat”.
Om eftermiddagen får Palle og Kim en tre-timers Oasis Bliss massage bestående af en kold kop ingefær-te, aromatisk fodbad, traditionel balinesisk massage, ansigtsmassage, “body scrub” med kaffegrums og nødvendigt bad. Endelig sluttede vi af med kæmpemæssigt aromatisk blomsterbad i det fri – en virkelig ømt syn. Under hele seancen havde Palle og Kim kun et par gennemsigtige hvide underbokser på, som mest af alt lignede en alt for lille ble. De tre timer kostede tilsammen 540.000 Rupiah.



Om aftenen lykønskes Frank pr. telefon, da det er hans fødselsdag.

Søndag d. 26/6 2005

Dagen tilbringes på og i nærheden af hotellet, da Tobias og Thomas stadig ikke er på toppen. Det hjælper dog, da Thomas kaster op og han også får det bedre.
De voksne holder happy hour med longdrinks på en rigtig hyggelig og flot bar i nærheden af hotellet. Samme sted spiser alle aftensmad, hvilket er både billigt og rigtig godt. Ungerne hygger sig med med poolspil.

Mandag d. 27/6 2005

Fra morgenstunden tog vi med speedbåd på den lokale strand. Vi havde betalt 100 US $ for de 3-4 timer, hvis primære mål var at se delfiner i den sydlige have omkring Bali. Desværre var bølgerne meterhøje og vores selv vores lokale guider så ikke trygge ud og brugte meget tid på at ofre forskellige gaver til havguderne. På et tidspunkt blev det os for meget og vi vendte om og gik i land.


Om eftermiddagen prøvede Tobias, Jonatan, Kirsten og Kim parasailing. Fra strandkanten blev vi hævet i faldskærm af speedbåd med kraftig motor. Snoren var ca. 80 meter lang og højeste punkt var omkring de 50 meter oppe. Der var en utrolig flot udsigt og de var gode til at sætte os ned på stranden stille og roligt. Palle købte et vandtæt ud på stranden.



Om eftermiddagen tog vi til Kuta Beach Festival, hvor der var en mængde aktiviteter på Kuta Beach og en masse mennesker.


Vi spiste aftensmad på en fin restaurant ved stranden, hvor den største attraktion var såkaldte Vulcano Pizzas: “oppustede” indbagte pizzaer.


Børnene sluttede af med en times fodmassage samme sted som tidligere på ugen. De hyggede sig i dén grad og grinede hele tiden og pjattede med de lokale, som de lærte danske gloser.

Tirsdag d. 28/6 2005

I dag står den på heldagstur med Bali Hai Cruses til revet omkring Lembongan Island. Vi hentes på hotellet og køres til Kuta, hvor en stor luksus-katamaran venter os. På turen (ca. 1 time) ud til revet får vi lidt mad og nyder synet af de mange flyvefisk i havet.


Vi lægger til ved en flydende ponton, hvorfra vi gratis kan snorkle (der er virkelig mange fisk, men også en kraftig strøm), sejle med bananbåd efter speedbåd, tage en rundtur i semi-ubåd, prøve en 35 meters vandrutschebane eller nyde udsigten gennem ruderne under vandet. Til frokost serveres en glimrende buffet på katamaranen.




Alt klapper på turen, alle er glade, der er styr på sagerne og et orkester spiller på båden. Vi var hjemme på hotellet kl. 17. Eneste klagepunkt var buschaufføren som konstant gasser op og aldrig holder bussen i ro.
Om aftenen spiser børnene selv på en lokal restaurant overfor hotellet, mens de voksne nyder balinesisk ristaffel (almindelig og seafood). Maden tilberedes midt i restauranten. Den er dyr (900.000 Rupiah) men utrolig god.

Onsdag d. 29/6 2005

Sidste dag på Bali bruges til at pakke og flyve til Lombok ved middagstid – 30 min. i lille propelflyver. Vi bringes til hotel Holiday Inn Resort et par km. Nord for Senggigi af en lokal guide.

Højsæson i Lombok er juli/august og december, så det er stadig lavsæson, så de forskellige ture m.m. er billige for tiden. Generelt ligger Lombok lidt i skyggen af Bali, hvor konkurrencen om turisterne er hård. Lombok er mindst ligeså flot som Bali. Forskellen ligger primært i, at der er stille og roligt på Lombok, mens der er mere “gang i den” på Bali.
I modsætning til hotellet på Bali er der en helt utrolig atmosfære på Holiday Inn Resort. Tjenerne og alt personalet på hotellet er meget venlige og hjælpsomme – det er godt gået, at tjenerne lærer vores navne første dag og tiltaler os resten af tiden med fornavne.


De voksne får hver en første sal i en Bungalow med altan og udsigt over havet. Ungerne får endnu en gang egne værelser – denne gang i stueetagen, hvor der er god plads på værelserne, to dobbeltsenge, terasse, store badeværelser med toilet og bad i det fri (overdækket).



Haven på hotellet er utrolig velholdt med mange forskellige planter og palmer, som alle har numre, så man kan følge med i, hvornår kokosnødderne skal plukkes, så ingen får dem i hovedet (de lokale kravler let og elegant op og skærer dem ned).

Hotellet ligger på stranden med en meget flot udsigt over et uroligt hav (ikke just et sted for børnene af bade uden opsyn) og udsigt til Mount Batur på Bali. Bølgerne “larmer” døgnet rundt, men det er en dejlig beroligende lyd – i modsætning til den gekko, som boede i luftkanalerne og lød som et vandrør, der slår sig, dagen igennem.

Lombok er hovedsagelig muslimsk. Det ser nu en anelse forkert ud med moskeer i junglen. At se køer græsse mellem palmetræer er et andet pudsigt syn på Lombok.
Generelt opleves de lokale folk som helt utrolig venlige, imødekommende og interesserede. Det gælder både hinduer og muslimer.
Om aftenen spiser vi på hotellet, hvor fire lokale kommer rundt til bordene og spiller musik på vores opfordring.

Torsdag d. 30/6 2005

Morgenmaden på hotellet er til et rent 13-tal – der er simpelt alt, hvad man kan ønske sig, og en kok står klar og laver spejlæg og omelet.
Dagen tilbringes på det dejlige hotel. Vi bader lidt havet, men bølgerne og specielt strømmen er meget lumsk. Tilmed er bunden fyldt med klipper og skarpe koraller.

En del af os får en times massage på stranden. Børnene køber en mængde halskæder med figurer udskåret i knogler fra køer af de lokale på stranden. De køber også nogle “jonglere-pinde”, som de bruger meget tid på at øve sig med.

Om aftenen er der dækket op til os otte på stranden og vi får tilknyttet egen tjener og en kok, som laver alverdens mad til os på grillen tæt ved vandet. Efter at have betragtet en flot solnedgang, får vi serveret mad (primært seafood), som end ikke det dobbelt antal folk ville kunne spise sig igennem – lidt synd, da det alt sammen er utrolig godt. Der sluttes af med bål på stranden.

Fredag d. 1/7 2005

For 800.000 Rupiah har vi lejet en lokal minibus med chauffør. Vi besøger et pottemageri, hvor de var virkelig dygtige. Specielt en teknik, hvor man bruger æggeskaller var interessant. Derefter besøgte vi et væveri og en lokal landsby, hvor Cecilie prøvede at sidde ved en stor væv – hun fik lidt hjælp af en kvinde med seks fingre på den ene hånd.



Vi spiste frokost ved havet, hvor ungerne legede med en gekko efter maden. Endelig gjorde vi ophold ved en speciel strand, hvor sandet bestod af helt runde halvstore sandkorn. En del af kysten bestod af sorte lavaklipper, som ikke var behagelig at gå på (skyldtes mest små spidse konkylier som stak i fødderne).


På turen hjem besøgte vi et lokalt marked, hvor de solgte alle mulige fødevarer. Det var et utroligt flot syn.


Efter at have betragtet endnu en flot solnedgang og talt med massage-pigerne og sælgerne på stranden, tog vi til restaurant Lotus i Singgigi. Mens maden bliver færdig, prøver børnene at puste i pusterør, og efter maden får de jonglereundervisning lige udenfor restauranten.

Lørdag d. 2/7 2005

Vores rengøringsmand har ventet udenfor vores bungalow for at kunne fortælle os, at han så os i går på det lokale marked.
Havet er roligt til morgen. Vi hentes på hotellet og kører til øen Gili Nanggu. Da vi bestilte turen fik vi at vide, at køreturen ville tage ca. 45 min. men selv i rasende tempo tager den det dobbelte. Da vi konfronterer vores guide med dette, storgriner han blot! Det er en meget flot køretur.
Efter at have skiftet båd (motoren på den første kunne ikke starte) sejlede vi ud til øen, som ligner en ø fra Robinson-ekspeditionen. Her er utrolig flot, meget roligt og vi er næsten alene. Sigtbarheden i vandet er ikke imponerende, men der er til gengæld rigtig mange fisk og flotte koraller tæt ved stranden.

Tobias samler konkylier i lommen, men da han kigger efter opdager han, at de er beboede af eremitkrebs. Ungerne leger med en masse eremitkrebs, som bor i et varieret udvalg af konkylier.

Vi fik mad på stranden og efter endnu en snorkeltur sejlede vi mod fastlandet igen.
På køreturen hjemad kørte vi gennem en lille landsby, som vist ikke var vant til at få besøg af hvide mennesker – igen er de meget venlige og nysgerrige, og en stribe børn løber efter vognen. Vi gør hold ved et tempel, som er beboet af en masse aber (langhalede macaque-aber). Det er meget underholdende at fodre aberne og nogle vilde hundehvalpe med peanuts og bananer.
Sen eftermiddag stod den på en times massage på stranden for Palle og Kim, mens solen går ned. Det var en flot oplevelse. Vi kunne ikke få penge tilbage på vores 50.000 Rupiah-sedler, da vi har dagens eneste kunder.

Om aftenen var vi til turens andet globryllup. På hotellet var der lokalt bryllup med 450 gæster – fire mennesker alene var ansat til at følge brudeparret og filme dem. De spisende gæster måtte sidde på stolen eller stå op og spise – der var ingen borde. Præcis kl. 21 sluttede brylluppet.

Børnene sov på samme værelse om natten.

Søndag d. 3/7 2005

Det meste af dagen bliver vi på det det dejlige hotel.

Ved middagstid køber ungerne hver en havskildpadde (40.000 Rupiah pr. stk.) og slipper dem fri på stranden. Selvom de kan se lidt sløve ud, sker der ting og sager, når de ser horisonten og nærmer sig havet. De pisker direkte ud i de store bølger, som helt uden problemer forceres på vejen ud i havet.




Tobias, Jonatna, Kirsten og Kim tager på en gåtur op i bjergene, hvorfra der er en fantastisk udsigt over havet og over de grønne bjergsider. Det er meget varmt og kræver forsyninger (læs: kold vand og M og M’s). Vi hilser pænt på de lokale, som ser undrende til.

Efter en god gang massage på stranden og en flot solnedgang er vi til italiensk buffet på hotellet med en masse italienske specialiteter. En del af retterne tilberedes i haven på anfordring. Vi slutter aftenen af med byens største Marguerita i hotellets bar.

Mandag d. 4 – tirsdag d. 5/7 2005

Vi pakker, får en sidste massage på stranden og checker ud. Kl. 18:35 letter vi fra Lombok og lander i Singapore 21:15. Efter ventetid og spisning på Subway i lufthavnen, letter vi kl. 01:00 med kurs mod København, hvor vi lander kl. 07:55 lokal tid.