


I dag går turen til den hyggelige by Ragusa; en by som er delt i to områder. Byen indeholder en øvre del på et fladt plateau, Superiore, og en nedre del på en lille bakketop. Et jordskælv i 1693 er årsag til opdelingen.











Fordi nogle indbyggere efter jordskælvet nægtede at forlade den oprindelige by, Ibla, til fordel for den nyetablerede by, Superiore, er byen i dag opdelt. Især den ældste Ibla-bydel er berømt og tiltrækker
mange besøgende, men også den mere moderne Superiore-bydel er bestemt et besøg værd. Hele byen byder på mange snævre karakteristiske gader og charmerende bygninger, og det er en fornøjelse at spadsere rundt og opleve den dejlige atmosfære, som hersker i byen, og samtidig betragte de flotte barokbygninger.












Vi spiser frokost i form af en Giro d’pizza, hvor pizzamanden bestemmer hvad der serveres. Man får hver en frisklavet pizzaslice til man ikke kan spise mere.





Efter frokost kører vi videre, så vi får en helt unik oplevelse i en romersk katakombe, Grotta delle Trabacche, der dateres tilbage til det 4. århundrede e.Kr.












