Category Archives: Skotland 2014

Benromach & Gordon & MacPhail (3/6-14)

Tirsdag starter vi med at besøge Benromach Distellery i Forres. Derefter besøger vi deres ejere Gordon og MacPhail. Dagen er arrangeret i samarbejde med Juuls.

IFSkotland Benromach 03-06-2014 09-58-18

Skotland Benromach 03-06-2014 10-02-01

Fakta om Benromach Distellery:

  • Startet i 1898 og var lukket fra 1931-1937 og igen fra 1983-1998.
  • I 1993 sælges destilleriet af United Distillers til Gordon & MacPhail.
  • Benromach er det mindste destilleri i Speyside.
  • Man har kapacitet til 500.000 liter, men man producerer kun 130.000 liter alkohol om året og har kun tre mand ansat i produktionen!
  • Kun en lille del af produktionen bruges i Gordon & MacPhail blends.
  • Benromach’s klassiske malts består af Benromach 10 YO og Cask Strength. Benromach 10 YO blev kåret til “Best Speyside Single Malt – 12 Years and Under” ved World Whisky Awards 2014.
  • Serien “Benromach Contrasts” består af “Organic”, “Wodd Finishes” og “Peat Smoke”.
  • Serien “Benromach Heritage” består af “1976”, “1969” og en 30 års aftapning.
  • Generelt er Benromach lavt prissat i forhold til andre mærker.
  • Benromach 30 års fra 2011 koster 200+ pund i Skotland. Den fik 95,5 point i Whisky Bible 2012.
  • Når man har købt en flaske Benromach, kan man registrere den på deres hjememside og derved blive “Friend of Benromach”.
  • D. 9. april 2014 blev et nyt udseende af Benromach’s produkter offentliggjort.

Skotland Benromach 03-06-2014 10-12-07Skotland Benromach 03-06-2014 11-31-12Skotland Benromach 03-06-2014 11-30-18

Vores vært ved dagens smagning er Susanne Colville.

Skotland Benromach 03-06-2014 10-04-31 Skotland Benromach 03-06-2014 11-10-30 Skotland Benromach 03-06-2014 11-10-43 Skotland Benromach 03-06-2014 11-10-34 Skotland Benromach 03-06-2014 11-34-06 Skotland Benromach 03-06-2014 11-18-24 Skotland Benromach 03-06-2014 11-34-40

Den tidlige frokost indtager vi på Ramnee Hotel ikke langt fra Benromach Distellery.

Skotland 03-06-2014 11-49-52Skotland 03-06-2014 12-08-17 Skotland 03-06-2014 12-04-02 Skotland 03-06-2014 12-34-24 Skotland 03-06-2014 12-54-07Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-05-25

Fakta om Gordon & MacPhail:

  • Blev etableret i 1895.
  • Købte i 1993 Benromach Distellery.
  • Som uafhængig aftapper har man en lang række kendte serier på samvittigheden: “Connoisseurs Choice”, “Private Collection”, “Cask Strength”, “Distillers Label”, “Dunkeld Atholl Brose”, “Generations”, “MacPhail’s”, “Rare Old”, “Rare Vintage”, “Speymalt” og “The MacPhail’s Collection”.
  • G&M udgiver egne aftapninger fra 16 forskellige destillerier (både åbne og lukkede).
  • G&M har hovedsæde i Elgin, har egen aftapningshal og en meget velassorteret whiskybutik.
  • Deres warehouse i Elgin indeholder formentlig verdens største mængde “matured malt whisky”.
  • Gordon & MacPhail har blandt andet en 70 års Mortlach på programmet – den koster dog på den forkerte side af 150.000 kr. pr. flaske. Første “oplag” blev prissat til 10.000£, men det fandt man ud af, var vel lavt sat, da der blev udsolgt på kun to uger! Siden har man også fået en 70 års Glenlivet på programmet.

Mortlach 70

  • G&M køber deres egne tønder af bedste kvalitet, får dem fyldt med sherry i Spanien, hvor de ligger på lager. Derefter får de dem fyldt hos destillerier, som de har aftaler med – leverancen af tønder er altså ikke en undskyldning fra et destilleri for ikke at ville levere til G&M. Som oftest foretrækker man at leje sig ind på det enkelte destilleri, så man kan lade sine tønder forblive dér, men andre gange tager man tønderne hjem på lager i et af to egne lagerhuse.
  • De har heldigvis indgået lange kontrakter, som er gode i dag, hvor mange destillerier holder på tønderne.
  • G&M er den længst levende uafhængige aftapper. Cadenhead er startet tidligere, men har været stoppet en årrække og er i øvrigt overtaget af nye ejere.
  • Ardbeg var indtil for få år siden G&M’s bedst sælgende brand, men det er stoppet nu. Når nogle af de tilbageværende gamle aftapninger endelig kommer til salg, er de hurtigt væk.

Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-05-39 Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-06-40

Den hyggelige salgsdirektør fra G&M Derek Hancock er værk ved en helt igennem fantastisk smagning.

Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 15-07-25Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-17-20Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-33-41Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-14-51

Lidt kommentarer til hver enkelt whisky følger nedenfor.

Speymalt Macallan 2005

G&M får ikke længere lov at købe tønder (eller rettere “new spirit” til deres tønder) fra Macallan. De kan dog IKKE bekræfte, at de stadig har tønder derfra på deres lager!

Mortlach 15 YO

Denne dejlige Mortlach havde Kirsten og Kim tilfældigvis med og delte rundt i bussen tidligere på turen. Den består af en blanding af first og second fill sherry. De fleste forbinder da også Mortlach med netop denne variant – eller med Flora & Fauna-udgaven, som dog ikke produceres længere.

Mortlach Distillery ligger i Dufftown, og er ejet af de mægtige Diageo. G&M har i mange mange år haft lov til at markedsføre Mortlach, idet Diageo ikke selv ønskede at markedsføre den som selvstændigt produkt – man brugte den i stedet primært til den blendede “Johnny Walker Black Label”.

Det gammelkendte logo er designet af Gordon & MacPhail, og man har udgivet Mortlach over årene i 5-6 forskellige varianter.

Det er spændende, hvad der sker med Mortlach, som også SMWS udgiver meget af, i fremtiden. Diageo har nemlig offentliggjort, at man vil udvide kapaciteten på destilleriet, og at man selv vil udgive eksklusive udgaver af Mortlach i specialdesignede flasker, med nyt logo og i begrænsede mængder. Fire nye udgaver vil blive udgivet i få udvalgte byer (London og Berlin i juni måned) og en af dem som “travel retail exclusive” senere. EN 25 års udgave vil koste 600£.

mortlach new bottles

Ardmore 1996

Ardmore ligner mest Benromach. Ardmore er peated med 20 ppm, men det er nu ikke ret tydeligt i den dejlige 17 års, som vi smager. Det er til gengæld mere gennemtrængende i 1997-udgaven. I lighed med Mortlach, er det også G&M, som har stået for design og salg af Ardmore i mange år.

Linkwood 1991, Cask Strength 

Linkwood er også ejet af Diageo, men ønsker ikke at udgive det selv. Det er dog underligt, idet Linkwood er fremragende, efter min mening.

Den smagte udgave her koster 98£ og er “bygget” af to first fill sherry-butts.

Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-18-16

Miltonduff 1969

Denne 41 år gamle whisky er lavet på sherry cask. Miltonduff Distillery er et destilleri med en produktionskapacitet på ikke mindre end 5 mill. liter pr. år, selvom de færreste kender navnet. Det er i øvrigt ejet af Pernod Richard’s Chivas Group. Den koster i øvrigt 305£.

Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 14-18-10

Linkwood 1946

Endnu en Linkwood at slutte af på. Den er lavet på  refill sherry butts. Ifølge vores vært koster den 2.000£, men den er nu set på “The Whisky Exchange” til 1.800£ – godt tilbud!

Linkwood 1946

Vores vært Derek Hancock fortalte i øvrigt, at han faktisk stod for markedsføringen af Flora & Fauna-serien på 26 udgivelser for Diageo, som jo nu er stoppet.

Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 15-40-42

Efter den fantastiske smagning (og lidt handel i butikken) tager vi til Gordon og MacPhail’s vilde store lagerhus i nærheden også i Elgin:

  • Det kæmpestore lager indeholder de ældste tønder maltwhisky i verden under et tag.
  • Det indeholder 6-8.000 tønder, som skifter konstant.
  • Man har endnu et lagerhus med tilsvarende kapacitet på en anden lokation. Mon ikke de er brandforsikret for en pæn stor sum?
  • Ca. 70 destillerier er repræsenteret i deres lagerhuse.
  • Kinesere vil gerne købe hele partier af de gamle fade, men det får de ikke lov til – heldigvis. Man vil i stedet udgive sine gode gamle varer lidt af gangen.

Vært for den spændende rundvisning er Nicole Hizett. Vi måtte ikke filme overhovedet indenfor!

Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 15-40-33Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 15-51-12Skotland Gordon and MacPhail 03-06-2014 15-49-26

Endnu en gang nupper vi en tur på thailandsk til aftensmad.

Skotland Elgin 03-06-2014 19-51-37 Skotland Elgin 03-06-2014 19-51-22 Skotland Elgin 03-06-2014 20-47-23Skotland Elgin 03-06-2014 20-52-07 Skotland Elgin 03-06-2014 20-52-13 Skotland Elgin 03-06-2014 20-52-29

Smagt dag 6

  • Longmorn 18 YO, Chivas Brothers, 53,1%
  • Benromach 10 YO, 43%, 10-12 ppm.
  • Benromach Organic, noage, 5-7 år, ingen røg, 43%
  • Benromach Cask Strength, 10 YO, 58,2%, ren bourbon
  • Benromach Peat Smoke, 46%, 67 ppm men dejligt mild
  • Speymalt Macallan 2005, Gordon & MacPhail, 9 YO, 43%
  • Mortlach, Gordon & MacPhail, 15 YO, 43%
  • Ardmore 1996, Gordon & MacPhail, 17 YO, 43%
  • Cask Strength, Linkwood  1991, Gordon & MacPhail, 16 YO, 53,4%
  • Miltonduff 1969, Gordon & MacPhail, 41 YO, 43%
  • Linkwood 1946, Gordon & MacPhail, 9 YO, 40%