Category Archives: Island 2012

Reykjavik – 29. juli 2012

I dag er den første dage med rigtigt islandsk vejr – dvs. regnvejr og skyet. Det kan nu ikke tage humøret fra os, da dagen står på dykning i Thingvallasøen (Silfra) i nationalparken Thingvellir.

Det er noget af et udstyrsstykke, idet vi skal have tørdragter på, så vi kan holde varmen nogenlunde i søen som er mellem 1 og 4 grader celsius kold. Dragterne er meget besværlige at få på, og de er endnumereubehagelige at bevæge sig rundt i. Til gengæld er de rimelig tætte, så vores almindelige tøj inderst er rimelig tørt efter dykket.

Silfra er en af Islands bedst bevarede hemmeligheder. Den er beliggende i hjertet af Þingvellir, som er hjemsted for verdens ældste parlament og en del af UNESCO’s verdensarv. Silfra er en overjordisk scene, beliggende lige over toppen af forkastningen mellem det amerikanske og europæiske kontinent. Det krystalklare vand i den dybe sprække giver dig en følelse af at være vægtløs, når du glider langsomt af sted med strømmen. Sigtbarheden er fantastisk og begrænses kun af vandets densitet. Dybden varierer fra 20 til 40 meter. Det er uden diskussion et af de bedste dykkesteder i verden.

Efter dykket tager vi lidt billeder af det fantastiske landskab omkring dykkerstedet. Vi kommer til at savne  det!

 

 

Til frokost spiser drengene hotdogs, som er et tilløbsstykke i Reykjavik. De er dog ikke bedre end dem i Danmark!

Kirsten får i stedet en burger på en lokal café, hvor vi alle får en  lokal øl (en Eigil Gull).

Om aftenen spiser vi på Perlan, som er kendt for fantastisk mad og panoramaudsigt over området fra restauranten, som kører rundt.