BEMÆRK: denne dag var så ufattelig rig på oplevelser, at dette indlæg indeholder vel mange billeder og en del videoklip!

Vi bliver igen vækket kl. 6.30. I dag skal vi på hvalsafari på Johnstone-strædet. Igen i dag er det meget tåget fra morgenstunden.

George tager os med i båden og på vejen af den ca. 1-times sejlads til strædet støder vi på både sort bjørn og ørn. Bjørnene går og vender sten på strande for at finde muslinger, rejer osv.

Det er meget tåget i Johnstone-strædet, hvorfor vandet som udgangspunkt er helt blank og stille. Det første vi ser er søløver (der bliver 20-30 år og en han kan veje op til 300 kg.), der svømmer rundt i vandet.

Vi hører en lyd i tågen, der lyder som en motorbåd, men alligevel ikke! Vi sejler efter lyden og støder på en flok Pacific white-sided dolphins (som er meget almindelige heromkring). Der er mindst 200 af dem, og de svømmer rundt om båden, og vi er helt oppe at køre over dette overvældende syn. Selv George kan ikke afgøre, hvad der sker – han har aldrig set det før. Delfiner ser ud til at blive jaget af et eller andet, som lynhurtigt får hele flokken til at skifte retning, og de svømmer helt ufatteligt hurtigt indimellem.

Efter 15 min. vælger flokken at svømme en tur rundt i en vig i et mere ”roligt” tempo, og vi følger dem, flere i flokken hopper helt ud af vandet – en fantastisk oplevelse og vi er alle nu helt udkørte af oplevelsen, hvor vi næsten har glemt at trække vejret.

George spørger over radioen om nogen har set pukkelhvaler her til morgen, men det er der ikke så vi må selv på jagt. George sænker lytteudstyr ned i vandet og vi hører både en båd og nogle mystiske lyde. George sætter retningen ud i tågen, og der går ikke længe, før vi kan hører flere pukkelhvaler, der blæser udåndingsluft på til 4 meter op i luften. Pga. tågen kan det dog være lidt svært at se – men det er nemt at høre!

Vi bliver ved disse fantastiske dyr resten af eftermiddagen, og efterhånden som tågen letter, ser vi flere og flere hvaler. Vi spiser frokost på båden mens hvalerne svømmer rundt om os.  George sejler sommetider hen, hvor mågerne kredser rundt om en sildekugle, og her er det stensikkert hver gang at flere pukkelhvaler samles og får sig et festmåltid.

Vi ser bl.a. en som åbner gabet og snurre rundt for på den måde at samle sildestimen, inden den lukker sit kæmpegab (denne adfærd har ikke engang George set før).

George kender Johnstrædet som sin egen bukselomme. På et tidspunkt spørger vi, hvor dybt der er på det aktuelle sted, og han skyder på 300 meter. Bagefter måler han efter med sit udstyr, og der er faktisk kun 273 m. dybt!

Vi oplever det specielle fænomen, at en pukkelhval ligger sig om på ryggen i og klasker med halen mange gange ned i vandet, så det kan høres langt væk.

Vi ser også en søløve drille en pukkelhval. Søløven ved udmærket, at den ikke kan gøre den noget.

På et tidspunkt opdager George en (kugleformet) sildestime, som ingen hvaler endnu er henne ved. Derfor racer vi derhen i båden i håbet om at være klar, når de dukker op. På stedet betragter vi et kapløb mellem en enlig hval og en mor med sin kalv. Vi kan følge dem i vandet på afstand, men vi bliver alle snydt af en fjerde pukkelhval som uden varsel dukker op fra dybet og tager for sig af sildene.

På vej tilbage til lodgen viser George os nogle primitive stedtegninger lavet af indianere for adskillige hundrede år siden.

    

Vi er tilbage på lodgen kl. 15, hvor vi slapper lidt af inden vandflyverens kommer efter os, og vi må sige farvel.

I Campbell River indlogeres vi på hotel Anchor Inn (et gammelt og ikke særligt hyggeligt hotel), men vi er for udkørte til at tage et andet sted hen, så vi spiser aftensmad på hotellet og går på værelset og skriver dagbog.