West Coast Wilderness Lodge tirsdag d. 20/8-2024

I dag er den første hele dag på WCWL.

Vejret er ikke med os længere, idet det regner det meste af dagen. Det kan dog ikke ødelægge en dejlig vandretur på ca. tre timer til Skookumchuck Rapids. To gange i døgnet (ved højeste og ved laveste vandstand i floden) mødes to floder og danner nogle vilde hvirvelstrømme, som vovefulde kajakroere er vilde med at udfordre. Vi ser også sæler, som gør det samme, men selvom strømmen når 30 km. i timer, er det kun til leg for dem.