Morgenmaden er god og varieret, og dagens specialitet er en lokal “julespecialitet” som traditionelt laves af familien samlet over det meste af en dag.
Retten hovedsageligt af en “majsdej”, som man pakker alt muligt forskelligt kød, frugt og grøntsager ind i. Man tilbereder den så i bananblade, som ikke spises med.
Det smager nu ikke af ret meget, men med lidt lokal salsa-souce kan det dog spises.
Vores guide Cyndy foreslår i øvrigt, at vi køber en stor “dunk” soucen og så inviterer vores danske venner og familie til at møde om med små flasker, som de så kan få fyldt op, så de alle kan smage en Costa Ricansk specialitet!
Vi tager en slapper i formiddag, hvor vi er på internettet, læser mails hjemmefra og hygger os på hotellets område med blandt andet hot springs, som er varmere jo længere vi går op af bjergsiden.
Vores rengøringsfolk lægger ikke bare ny håndklæder og vaskeklude til os sagligt. I stedet folder de dem som elefanter, svaner og sommerfugle.
Vi bliver afhentet i bus ved 16-tiden, hvor vi bliver kørt til en tur i regnskoven på Arenal-vulkanen, som vi kan se fra vores hotel.
Vores ranger er meget underholdende og dygtig, så vi får set en masse dyr (f.eks. et katteligende dyr, en “grinende” rovfugl, papegøjer og tukaner) og planter.
Vores australske venner viser os nogle små bregnelignede planter, som ved berøring straks klapper sig sammen.
Vi slutter af ved at viewpoint, hvor vi har udsyn til vulkanen, som siden i går morges har ligget indhyllet i skyer.
Vi hører en masse om vulkanens historie, inden vi bliver fragtet om til sydsiden af vulkanen, hvor vi skal prøve at spotte lava. Skulle det ikke lykkes, har guiden blandet en drink med liquid lava (flydende lava) til os, så vi ikke bliver snydt!
I år 2000 blev det forbudt at bestige vulkanen, da to turister og en guide omkom pga. de farlige gasser, som vulkanen udspyer.
Får fem år siden kunne man se små udbrud med lava og klippestykker fra nordsiden, hvor vores hotel ligger. Desværre skete der noget i vulkanen, som i øvrigt bliver 2-3 mter højere hvert år, så udbrudene nu kun kan ses fra sydsiden. Så de mange fine hoteller på nordsiden blev pludselig mindre attraktive.
Uvejret trækker virkelig op – det lyner og tordner (ikke kun vulnanen) i det fjerne.
Vi stiger lige ud af bussen i mørket og er så heldige at se lave i få sekunder. Efter ca. 15 minutter oplver vi tillige en lavastrøm (eller lavaklippestykker), som ruller ned at bjerget. Det går dog så hurtigt, at indgen af os når at indstille kameraet og tage billeder.
Så får vi ellers vand fra oven og torden og lyn over os. Så vi hygger os i stedet i bussen med drinks, inden vi bliver kørt tilbage til hotellet.
Igen tager vi til La Fortuna by for at spise aftensmad på en lokalrestaurant. Igen er maden super, og tjenerne er her klædt i traditionelle lokale klædedragter.
På turen hjem til hotellet efterlader vi Tobias og nogle af de andre gæster på et diskotek, hvor de hygger sig med musik og drinks.





















Dejligt at høre. at I har det godt og oplever en masse. Her i Danmark er der hedebølge med over 30 grader, det er hårdt.
Bedstefar