Efter morgenmaden på hotellet kører vi til Dolphin Plus for at snorkle med delfiner. Vi ankommer 8:15, hvor vi bliver briefet om dagens program, om stedet og om delfiner i almindelighed.

Vi har valgt en såkaldt “natural swim”, hvor vi svømmer 30 minutter med delfiner, som vi ikke må røre. Det hele foregår på delfinernes præmisser, hvor vi skal gøre os fortjent til at de komme helt tæt på os.

Delfinerne er utrolig spændende og intelligente pattedyr. Bassinerne er helt unikke på den måde, at de naturligt gennemstrømmes med havets vand og mindre dyr og planter. Delfinerne er spærrede inde, men de opholder sig i deres helt naturlige omgivelser. Derfor er vandet også ret grumset og egentlig slet ikke egnet til fotografering.

Delfiner kan via ekkolod afkode os mennesker (og alle andre ting, som indeholder meget vand – mennesker består f.eks. af 70 % vand) i 3D. De starter med at lægge hovedet på skrå, når vi nærmer os bassinkanten, så de kan se os an – de betragter os mest som deres legetøj. Når vi kommer i vandet bliver vi rigtig studeret, om hvis vi er interessante nok, kommer de hen for at lege med os. Hvis man får øjenkontakt med en delfin, kan den f.eks. finde på at invitere os med ned på bunden af bassinet – og prikker den til dig, er det fordi det ikke går hurtigt nok.

Efter 30 minutter i vandet er alle virkelig trætte – det er meget hårdt at forsøge at leve op til delfinernes krav om underholdning og speed 😉

En habil svømmer kan svømme 2-3 miles i timen, mens en delfin kan svømme 20-30 miles i timen! En gang fik delfincenteret besøg i bassinet af en gravid kvinde, hvilket gjorde alle delfiner vildt overraskede – de skulle alle straks hen og studere hendes mave, hvor de jo straks kunne afkode, at det befandt sig et ekstra hjerte fra det endnu ikke fødte barn!

Centerets loft var spækket med en-dollar-sedler. Først da vi spurgte til meningen, blev vi bedt om at betale en dollar for at få det at vide. Det hele gik ud på at skaffe penge til velgørenhed, og den dollar-seddel  man skulle give, blev foldet omkring et specielt søm, som man kunne kaste mod loftet og med lidt held få til at sidde fast. Det lykkedes da også Jonatan.

Vi kørte sydpå mod Marathon, hvor vi havde vores næste hotelovernatning. Vi kørte over en del broer og smalle øer ned gennem The Keys.

Om formiddagens gjorde vi ophold ved et arrangement, som nærmest kan betragtes som et lokalt loppemarked og et sted, hvor du kan fodre pelikaner og gigantiske tarpon-fisk, som kunne spring op af vandet efter fisk.

Ved middagstid gjorde vi holdt på en campingplads, hvor vi nød udsigten over vandet samt spiste frokost og drak smoothies.

Ved 15-tiden nåede vi frem til vores hotel (Kingsail Resort), som nærmest var et motel, hvor vi alle tre par havde en lille lejlighed med køkken og opholdsstue.

Klokken 16:00 ankom vi til et lokalt skildpaddehospital, hvor vi fik et meget spændende foredrag om havskildpadder og en efterfølgende rundvisning til hospitalets “patienter”.

Hospitalet lejer årligt hele området med bygninger for 1 dollar at en velgører! Der er plads til omkring 50 patienter på hospitalet. En del er så dårlige, at de aldrig slipper ud i naturen igen – den ældste har været der siden starten i ’89 (det hele startede faktisk på baggrund af interessen fra Teenage Mutant Ninja Turtles-tegnefilmene). Hospitalet har “ansat” en frivillig kirurg, som har fået en god erfaring i at operere tumors fra skildpadderne.

En del skildpadder lider at det såkaldte “bubblebutt-syndrom”, hvor skildpadden ikke kan dykke, fordi de har luft under skjoldet bagtil. Disse padder får derfor bly på bagskjoldet, så de er i stand til at gå ned under vandet – disse skildpadder er dog ikke i stand til at klare sig i naturen, da skjoldene vokser fra denne løsning, som løbende skal udskiftes med mere vægt.

En del skildpadder bliver bragt ind med skader  fra sammenstød med speedbåde.

På området var der en del grønne leguaner.

Herefter handlede vi ind til aftens- og morgenmad, som vi vil indtage i et af værelsernes stuer.