Tag Archives: Marathon

Marathon – Key West 15. juli 2011

Vi sover længe i dag og spiser den indkøbte morgenmad på vores hotel/motel i Marathon, inden vi kl. 11.00 kører sydpå mod Key West (USA’s sydligste by), hvor vi skal være de næste to dage.

Vi har pr. telefon booket de tre sidste ledige værelser på hotel “The Wicker Guesthouse”, som ligger lige i centrum, hvor “det sker” i Key West”.

Undervejs til Key West, laver vi en afstikker af Key Deer Boulevard, hvor vi har fået at vide, at vi kan være heldige at se nogle specielle små Key-rådyr. Vi er heldige.

Ved ankomsten til Key West (i øvrigt for gud ved hvilken dag i strålende sol og meget høj temperatur) besøger vi USA’s sydligste punkt, inden vi får en meget udsøgt frokost hos Jean på den franske restaurant Banana Café.

 

Da vi midt på eftermiddagen kommer til til The Wicker Guesthouse er det mere end almindelig svært at finde en parkeringsplads, og hotellet lever i den grad op til navnet – det er wicket. Receptionen ligger udenfor området, ingen af værelserne, der vel nærmere er lejligheder, ligner hinanden, poolen har åben 24 timer i døgnet, og der er så få parkeringspladser, at man skal parkere i rækker og give bilnøglen til receptionen, så de kan flytte rundt på bilerne, hvis nogen skal ud!

Vi løser dog vores parkeringsproblem med et handicap-skilt i bilen! Vi lader bilen stå de næste to dage.

Som nævnt er værelserne vidt forskellige både i udseende og i pris. Vi trækker derfor lod, og alle er godt tilfredse med resultatet: De gamle får det mest traditionelle med to dobbeltsenge, mens Pernille og Jonatan får et med Jacuzzi og Lise og Tobias får et med en kingsize-seng og et badekar med jacuzzi-funktion. Alle værelser har i den grad atmosfære – ingen af os har tidligere set noget lignende!

Vi slapper af et par timer på vores nye værelser, inden vi mødes og går i byen. Byen minder en hel del om Bourbon Street i Louisiana – der er utrolig meget gang i den, der er gøgl og musik, og alle er glade. Efter besøg i en række butikker finder vi et spisested med udsigt til solnedgangen i den sydlige del af byen.

 

 

Efter en dejlig gang aftensmad (stooore portitioner) oplever vi en vandvittig flot solnedgang.

Efter at have prøvesmagt fudge og besøgt diverse butikker, tager de gamle hjem (runder dog lige et meget fristende Peter Lik-galleri), mens de unge bliver i byen!