Tidligt op og afsted på flodtur kl. 5:30. Det er højst usædvanlig en helt stille og varm morgen. Ingen vind rører sig, så vandet i floden er spejlblank.
Vores guide beder os være åbensindede og fokusere på dyrelivet langs bredden. Ingen af os ser dog en flagermusefamilie på en gren lige foran os. De er også godt camoflerede.
Vi ser blandt andet kolobrier, Jesus Crist Lizards (løber så stærkt, at de kan “gå” på vandet), grøn ibis, skarv, forskellige abearter og en leguan.
Vi er også så heldige at se en enkelt tukan, som i løbet af kørt tid tiltrækker en hel flok at de flotte dyr højt oppe i trækronerne.
På et tidspunkt har vi rigelig travl med at se en krokodille, en skildpadde og en “tigerhejre” lige ved siden af båden.
Endelig ser vi en odder jagte en fisk. Desværre lykkes den det ikke, så vi må nøjes med at se dyret boltre sig i vandet.
Vi spiser rigelig med morgenmad 8:30.
Om formiddagen tager vi støvlerne frem, de lange bukser og går på tur i regnskoven. Det er næsten ulideligt pga. varmen og luftfugtigheden og ikke mindst de store mængder af muskittomyg, som ser stort på vores myggebalsam.
Vi hilser på en edderkop, hvis spind har inspireret forskerne til at udvikle kevlar (skudsikre veste mm). Den ser giftig ud men skulle være helt harmløs.
Det kan man til gengæld ikke sige om en slange vi møder. Et bid kan slå 20 mennesker ihjeld, så den holder vi afstand til.
Endelig møder vi frøen, som er symbol på Costa Rica. Den er dog noget skræmt ved mødet og skifter hurtigt nuance til den samme grønne farve, som bladet der er placeret på.
Efter en slapper ved poolen står den på kanotur.
Efter aftensmaden får Tobias en fødselsdagskage og en fødselsdagssang i anledning af de 18 år i morgen.
Efter aftensmaden tager vi på skildpaddetur. Vi befinder os i en nationalpark med meget strenge regler, da stranden bruges af to store typer skildpadder til at lægge æg. Det er derfor ikke tilladt at gå på stranden efter 18, og alt brug af el. skal ligeledes begrænses.
Vi må ikke tage kamera med på turen, og vi skal klædes helt i sort, så vi forstyrrer dyrene mindst muligt.
Efter en sejltur på 40 minutter gik vi en pænt stykke vej i mørke, indtil en ranger over radioen fortalte, at en skildpadde (green turtle) var ved at lægge æg i det område af stranden, vi havde fået adgang til.
Stjernehimmelen var helt fantastisk med så mange stjerner, som det aldrig er muligt at se i Danmark. Og i det fjerne lynede det, mens det småregnede.
I “lyset” af diskrete røde lygter gik vi i gåsegang ned på stranden, hvor den enorme skildpadde havde gravet en kæmpehul og i dét hul et mindre meget dybt hul, hvori den lagde sine ca. 500 æg (kun ca. 1 % overlever).
Vi så, hvordan æggene blev lagt, da vi stod i rundkreds omkring skildpadden.
Da hun var færdig, brugte hun bagfinnerne til at dække hullet til med det sorte strandsand. Endelig kamoflerede hun hullet ved at sprøjte sand voldsomt med alle fire finner.
Til sidst fandt rangeren en anden padde, som var færdig med at lægge æg og nu var på vej tilbage til havet. Vi fuldte den til vandkanten.
Vi var først hjemme i seng ved 1-tiden.