4/7 – Sepilok Orangutan Rehab. Centre

Efter morgenmad kl. 6 forlader vi KJC kl. 7 med båd, som sejler os tilbage af floden til civilisationen og vores bus.
Tobias er med den første båd, og de er så heldige at se en vild orangutang langs bredden.


Vi kører ca. to timer til Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre, hvor vi er klar kl. 10 til at se dagens første fodring af de vilde orangutanger. Kun én orangutang tør dukke op og drikke mælk samt spise bananer.


Kl. 11 ser vi en film om, hvordan centeret tager sig af orangutangerne og forsøger at sætte dem tilbage til naturen igen.
Når aberne er 5-10 år gamle, og de vurderes at kunne klare sig selv, bliver de sat ud i en national park, som er dobbelt så stor som Singapore. Området er faktisk det, som vi har sejlet rundt i de sidste dage!
Man håber så blot, at de kan overleve. Det er nemlig ikke muligt at sætte en sætte en sender på aberne.
Vi får udleveret nøglerne til vores bungalows, som er en del af centeret.

Efter en tur til Sandakan med bus, hvor folk hæver penge og spiser en dejlig og billig frokost på en lokal restaurant, vender vi tilbage til centeret for at se dagens anden (og sidste) fodring.


Denne gang dukker tre store orangutanger op og drikke og spise. De er ret generte, og den tredje forsøger flere gange at holde dyrepasseren i hånden, hvilket den ikke får lov til – de skal nemlig helst slippe båndet til mennesker.



Tilbage i campen igen er næsten hele selskabet et tur i den lave runde pool. På opfrodring fra Nadia laver vi alle sammen “the human whirlpool” ved at løbe i ring i et stykke tid, så vandet er sat i bevægelse rundt og rundt!
Klokken 17:40 kører bussen os ud i regnskoven, hvor tre rangers vil vores os nogle af de nataktive dyr. Det er en utrolig spændende tur på ca. 1½ time, hvor vi ser en masse flyveegern, som frygtløst kaster sig ud fra de virkelig høje træer for at svæve til et nyt træ. Det er utrolig fascinerende, men det er meget svært at fotografere, da træerne er utrolig høje, om det er ikke til at forudsige, hvornår og i hvilken retning de springer.
Vi ser også en lille sød unge af den korthalede macaque-abe.

Vi ser blandt andet også en krabbe, som sad og spiste på en plante inden i regnskoven!
Vi se tre grønne giftige slanger, en stor ugle, en kamelæon, edderkopper, en isfugl, græshoppe, vandrende pind og en gigantisk junglemyre. Det var helt vildt, hvordan rangerne kunne spotte dyrene i den fuldstændigt sorte regnskov blot ved hjælp af en lygte.






Vi spiser aftensmad på campen, hyggede os og gik i seng i regnvejr efter torden og lyn ved 23-tiden.