Jonatan har ikke sovet meget i nat, men det går lidt bedre. Det er dog en rigtig beslutning, at vi ikke forsøger at bestige bjerget.
Vi slæber vores bagage ned til bussen kl. 6:45 og aftaler med guiden, at han finder et hotel til os i stedet for at bestige bjerget. Han siger, at han respekterer vores familie, fordi vi har besluttet alle at droppe bjergbestigningen!
Ved morgenmaden fortæller vores amerikanske ven Dan, at han har indtil i går syntes vi var en cool family, men efter at høre at vi har besluttet alle at blive for foden af bjerget, synes han vi er en even cooler family – og han havde næste tårer i øjnene!
Dan låner noget af Kims tøj, som vi nu ikke får brug for. Dan har nemlig for lidt varmt tøj med.
Efter morgenmaden vinker vi resten af gruppen farvel, mens vi kører med vores bus sammen med engelske Nick og Nadia, som er utrolig søde og rare – på turen til vores fælles hotel, fortæller de blandt andet om en utrolig spændende tur på to uger til Costa Rica, som de kraftigt anbefaler os. Det kunne være vores næste rejsemål!
På vores nye hotel, hvor vi skal sover to nætter (den næste nat kommer resten af selskabet hertil også), afleverer vi vores bagage og lejer værelser. Vi betaler ca. 160 kr for et familierum med en dobbeltseng og to enkelte.
Vi kører derefter til Porring Hot Springs, hvor vi tilbringer tre timer i varme kilder.




Derefter kører vi en lille tur til et sted, vor vi går fem minutter ind i regnskoven for at se verdens største blomst (Rafflesia), som kun blomstrer fem dage hver ottende måned. Den kan blive op til 1,5m i diameter.


Endelig kører vi til hotellet igen, hvor det er begyndt at regne for alvor. Hotellet er primitivt, men til gengæld er der en utrolig flot udsigt over regnskoven med dis samt regn- og tordenskyer.
Vi spiser aftensmad på hotellet sammen med Nick og Nadia.
Vores kinesiske tjener, som smiler og griner højlydt konstant, går med os på værelset for at vise os, hvordan vi får varmt vand i badet. På vejen vender hun venligt et kæmpeinsekt, som ligger og kæmper på ryggen. Faktisk har vores nabo Nick også måtte vende det tidligere på aftenen.

Bagefter slapper vi af på værelset med at se Transformers på pc. Det er hyggeligt på værelset, da det styrtregner udenfor og det blæser lige gennem huset.

Rart at høre, at I står sammen, som en rigtig familie bør!
Forhåbentlig er Jonatans uheld ikke værre, end at I kan gennemføre turen som forventet.
I har jo prøvet at bestige bjerge, så, hvis det er det eneste I går glip af, så glæd jer over, at det ikke var et brækket ben, eller det, der er værre.
Hilsen Bedstefar