Det har været svært for os alle at sove i nat, da det har styrtregnet og blæst kraftigt i tolv timer. Det stoppede først ved 3-tiden. Tobias er desværre blevet småsyg og forkølet, da han har frosset i nat. Det går bedre med Jonatans knæ.
Spændende natsværmer, vi “blev venner med”:
Efter morgenmaden på hotellet slapper Jonatan og Tobias af på værelset, mens mor og far går en lang tur i Kinabalu Park (regnskoven) sammen med N&N. På turen ser vi en masse insekter og hører en masse fugle og insekter. Vi ser også en del igler i regnskoven.





Turen er pæn lang og det er virkelig hyggeligt. Vi går små fem timer.



Tilbage igen får vi en sandwich på hotellet, da køkkenet har lukket. Resten af selskabet dukker op igen – de fleste har nået toppen, og Dan er meget for lån af tøjet. Ellers ville han ikke være nået op. De ser alle meget trætte ud.
Klokken 18:30 ser vi billeder sammen med N&N, og klokken 19:30 er der informationsmøde og aftensmad.
Vi pakker og går i seng allerede ved 22-tiden.