Dagen står mest på kørsel, idet vi skal nå til Miami, hvor vi har booket hotel. Efter en sidste rundtur i dejlige, hyggelige, afslappede Key West, vender vi snuden mod nord.

Ved frokosttid er vi nået til Key Largo, hvor Kirsten (i mangel af bedre) tilfældigt falder over et skilt med teksten “Hiddenout Restaurant”.

Vi følger pilene til restauranten, som vi er ved at opgive, da den mildest talt ikke ser ud af noget udefra. Vi gå alligevel derind, og det viser sig at være en ekstrem lokal morgen og frokost-restaurant, som er fyldt næsten op med lokale mennesker. Det er virkelig hyggeligt, og maden er nogenlunde. Fremhæves skal dog Crab Cake-sandwichen og Chillies (en blanding af gullashsuppe og chili con carne), som vækker minder hos Tobias fra hans år i USA.

Om eftermiddagen når vi til Everglades National Park, hvor vi betaler indgang – på trods af advarslen om “høj risiko for myggestik”.

Efter et besøg på Visitor Center går vi ophold ved en speciel gangsti på en lille mil (1,6 km.), som er lavet rundt i denne del af parken.

Det er lige før vi opgiver at forlade bilen, da bilen er omringet af myg, som bare venter på vores blod. Vi tager dog chancen og gåturen er de mange myggestik og den kvælende varme værd.

Tobias spotter nemlig meget skrapt en kæmpe alligator, som ligger “skjult” i buskadset (se godt efter bag Tobias og Lise på første billede).

Ellers ser vi en del skildpadder (2-3 arter), gribbe, ravne og andre fugle i den smukke park.

Efter endnu et ophold på en udkigspost, kører vi igen mod udgangen med udsigten voldsomt vejr og utallige lyn (og torden) i horisonten.

Lise pletskud:

Vi vender bilen og kører lidt tilbage, da vi er ved at køre et dyr over, som er ved at krydse vejen. Det viser sig at være en lille skildpadde, som de unge folk “redder”.

Ved aftenstide ankommer vi øsende, pøsende regnvejr til Miami, hvor de fleste mennesker er klædt i festtøj – i modsætning til den afslappede stil i Key West.

Vores hotel ligger på den rigtige adresse i Miami Beach, så det passer de unge mennesker godt at begive sig ud og spise i deres smarte tøj.

Umiddelbart inden uvejret igen bryder løs, befinder vi os på den fancy restaurant Sushi Samba, som har specialiseret sig i mad fra Japan, Brasilien og Peru. Vi giver kokken frie hænder til at sammensætte en sushi-menu til os til en fast kuvertpris. Sushien er virkelig utrolig delikat og velsmagende – og sejt af Pernille at spise alle de forskellige slags sushi, selvom hun normalt ikke er til fisk!

Spisepindenes mestre:

Under middagen er den igen helt galt med vejret udenfor – det øsregner, stormer samt tordner og lyner konstant, så vi har ikke travlt med at blive færdige med aftenens menu, som i øvrigt er valgt 100 % af Tobias, som vinder af alligator-spotte-konkurrencen.

Desserten indtager vi på en italiensk restaurant.

Endelig handler vi morgenmad og hygge på turen hjem til hotellet, som i øvrigt foregår i øsregnvejr igen.

I dag skal vi nå så meget vandsport som overhovedet muligt. Vi har booket heldagsturen “FURY’s Ultimate Adventure”.

Som altid skal vi udfylde en ordentlig stak papirer for at måtte deltage på turen, og desværre har Tobias ikke sit pas med sig i dag, så han må (i princippet) ikke køre jet-ski – det samme gælder Jonatan og Pernille, som er under 18 år. Lise har sit pas med, så hvis blot hun kan bestå en jet-ski-test, kan hun få lov til at køre. Lise består naturligvis og får sit jet-ski-kørekort!

Kl. 10.o0 sejler vi 7 sømil ud i Atlanterhavet i en 65 fod stor katamaran, imens vi indtager morgenmaden.

Vi lægger til og snorkler i en time på koralrevet.

Herefter vi sejler i  i 45 minutter til Den Mexicanske Golf, imens vi spiser frokost på båden.

Vi ankrer vores båd op på en flydende ø i Golfen, som er udgangspunktet for vandsportsaktiviteterne resten af eftermiddagen.

Vi lægger ud med en tur på jet-ski. Kim, Kirsten og Lise skal styre de to-personers jet-ski med de andre tre bagpå. Efter en vild tur i bølgerne, bytter vi dog alle førere, hvilket er okay, så længe de gyldige førere blot er spændt fast til “dødemands-knappen” – så er det nemlig deres ansvar at bringe jet-ski’en sikkert i havn.

Det går rigtig godt for os alle seks at styre vores jet-ski – det går faktisk vildt hurtigt (37 sømil er noteret på speedometeret), og man kan dreje dem med ret stor hastighed. Til gengæld er der ingen bremser på dem. En anden (ret stor) familie er dog knap så heldige, idet deres jet-ski ikke kan klare vægten og tipper helt rundt.

Efter jet-ski-turen står den på kajak, svømning, solbadning og leg på vandtrampolin og “isbjerg” i vandet.

Så er det vores tur til parasailing – det er en helt fantastisk oplevelse at svæve stille og roligt utrolig højt oppe to og to efter en kraftig speedbåd. Udsigten er helt utrolig i det flotte vejr. Vi bliver også dyppet i vandet et par gange undervejs.

Efter at have betragtet en tornado over vand i det fjerne, er vi tilbage i Key West ved 16-tiden – alle er trætte og rigeligt solbrændte efter mange timer på havet.

Om aftenen spiser vi på restaurant Overboard, inden vi lader de unge mennesker shoppe i byen, imens vi gamle booker hotel i Miami til næste nat.

Til dessert fik vi Den lokale specialitet Key Lime Pie, som dog ikke fald i de unge menneskers smag.

Vi har pr. telefon booket de tre sidste ledige værelser på hotel “The Wicker Guesthouse”, som ligger lige i centrum, hvor “det sker” i Key West”.

Undervejs til Key West, laver vi en afstikker af Key Deer Boulevard, hvor vi har fået at vide, at vi kan være heldige at se nogle specielle små Key-rådyr. Vi er heldige.

Ved ankomsten til Key West (i øvrigt for gud ved hvilken dag i strålende sol og meget høj temperatur) besøger vi USA’s sydligste punkt, inden vi får en meget udsøgt frokost hos Jean på den franske restaurant Banana Café.

Da vi midt på eftermiddagen kommer til til The Wicker Guesthouse er det mere end almindelig svært at finde en parkeringsplads, og hotellet lever i den grad op til navnet – det er wicket. Receptionen ligger udenfor området, ingen af værelserne, der vel nærmere er lejligheder, ligner hinanden, poolen har åben 24 timer i døgnet, og der er så få parkeringspladser, at man skal parkere i rækker og give bilnøglen til receptionen, så de kan flytte rundt på bilerne, hvis nogen skal ud!

Vi løser dog vores parkeringsproblem med et handicap-skilt i bilen! Vi lader bilen stå de næste to dage.

Som nævnt er værelserne vidt forskellige både i udseende og i pris. Vi trækker derfor lod, og alle er godt tilfredse med resultatet: De gamle får det mest traditionelle med to dobbeltsenge, mens Pernille og Jonatan får et med Jacuzzi og Lise og Tobias får et med en kingsize-seng og et badekar med jacuzzi-funktion. Alle værelser har i den grad atmosfære – ingen af os har tidligere set noget lignende!

Vi slapper af et par timer på vores nye værelser, inden vi mødes og går i byen. Byen minder en hel del om Bourbon Street i Louisiana – der er utrolig meget gang i den, der er gøgl og musik, og alle er glade. Efter besøg i en række butikker finder vi et spisested med udsigt til solnedgangen i den sydlige del af byen.

Efter en dejlig gang aftensmad (stooore portitioner) oplever vi en vandvittig flot solnedgang.

Efter at have prøvesmagt fudge og besøgt diverse butikker, tager de gamle hjem (runder dog lige et meget fristende Peter Lik-galleri), mens de unge bliver i byen!