Efter en nat med meget lidt søvn, og hvor Kirsten har fået diarré, tager vi på kajaktur uden Kirsten. Kajakturen skal dog blive en kedelig oplevelse, hvor guiderne ser stort på sikkerheden. Vi får ingen instruktioner, men bliver blot smidt i havet, hvor der er mange klikker og skarpe rev.
Efter en hyggelig kajaktur gør vi ophold, kajakkerne bliver bundet sammen, og vi får udleveret snorkeludstyr, som er både mangelfuldt og i en tarvelig stand.
I vandet bliver Jonatan kastet af bølgerne henover nogle skarpe klipper lige under overfladen, så han slår sit “raske” knæ.
Da vi efterfølgende skal svømme i land er det en meget lang tur, og igen får vi intet at vide og de skarpe klikker langs kysten, som vi skal passere for at komme på land. Vi får alle en masse skrammer ved mødet med klipperne, når bølgerne skyller indover os.
Frelste i land får guiderne en overhaling, og vi beslutter at droppe resten af kajakturen.
I stedet tager vi en bus til en restaurant, hvor vi får en meget velsmagende “Mahi Mahi-fisk” og guave-juice til frokost.
Efter et efterhånden velkendt mønster regner det hele eftermiddagen. Vi er tilbage på hotellet ved 13-tiden, hvor strømmen og dermed også vandforsyningen er tabt!
Ved 15-tiden fik vi igen strøm og vand.
Om aftenen er det BBQ for hele hotellet (det er faktisk kun os, da vi har 10 af de ialt 12 værelser).
Der bliver sunget fødselsdagssang for et par gæster og ved midnatstid dukker en forvirret underligt pindsvine-udseende dyr op.