Udrejse

Kørte hjemmefra kl. 05.15 og mødtes med de andre i lufthavnen kl. ca. 7.30. Farmor og farfar havde været oppe kl. 02 og med tog fra Fredericia. De havde ventet i lufthavnen siden kl. 06.
Vi fløj med Delta Airlines og fik rigtig god betjening.
Ankom til Atlanta kl. 15.15 en time senere end planlagt pga. thunder storm over Atlanta så vi ikke kunne lande. Måtte af samme grund vente 5 timer i lufthavnen inden vi kunne flyve videre til Orlando, hvor vi mødtes med Frank.

Efter at have hentet vores lejede biler og kørt rundt i længere tid lykkedes det endelig kl. 02 om natten at finde vores resort. Her var vores kvaler dog ikke ovre, da resortet kun kunne se den ene af de to lejligheder, vi havde reserveret og betalt. Vi sov derfor alle 8 i samme lejlighed og faldt først til ro kl. 03 – vi måtte lige en tur på 7-eleven og hente natmad.

Tagged in: