Vi checkede ud kl. 08.30, handlede morgenmad på Mc Donald, som vi spiste i bussen, mens vi kørte. Vi havde en lang køretur foran os.
Vi gjorde ophold på Rute 66, det sted for vejen i sin tid tog sin begyndelse. Et sjovt og underligt sted.



Vi spiste frokost på Subway, og vi afregnede imens med Rachel og gav hende karakterer (skalaen gik til 10, men vi havde mest lyst til at give Rachel 11 for hendes store arbejde, hjælpsomhed og fleksibilitet).

På vejen til Las Vegas passerede vi Colorado floden en sidste gang. Her havde floden en helt anden indbydende farve.


Vi kørte af the Strip til hotel Harrah’s, fik nogle fif til opholdet i Las Vegas af Rachel og sagde farvel til hende.
Da vi skulle checke ind på hotellet var kun 3 af de 4 værelser klargjort til indflytning, til gengæld fik vi 4 værelser ved siden af hinanden. Det er rart på så stort et hotel.




Vi gik ud for at se på byen og inden der var gået 2 timer havde vi købt de første billetter til et trylleshow med Steve Wyrick og rabatbilletter til aftensmaden (buffet) i en half price butik.
Det var dog ikke sådan lige til at komme ind til det show, da det var svært at finde teateret og tiden ikke er nem at planlægge med i Vegas. Vi endte derfor med ikke at have tid til at spise for vores rabat billetter, men i stedet fik vi en hurtig aftensmad på en cafe i Planet Hollywood.
I Las Vegas mister man fuldstændig fornemmelsen for tid og sted. Her gør de hvad de kan for at få os til at tro, at tiden står stille og for at forvirre os til at løbe rundt i ring.