I dag besøgte vi klostret Abbazia di Montelabate, der stammer fra det 9. århundrede, måske endog tidligere.

Vi parkerer bussen nedenfor klosteret og går de små to km. derop.

Vi lægger ud med en rundvisning af områdets store olivenolie-presse-maskine, som er et par år gammel, og som presser olivenolie for folk og firmaer fra nær og fjern. Rundviser er den meget engagerede og vidende Antonio.

Herefter får vi en rundvisning på det gamle og meget smukke kloster, som gennem århundreder har været hjem for Benediktiner-munkeordenen, der forskede i naturlægeurter og fremstilling af naturmedicin.

Stedet, hvor klostret ligger har været anset for helligt flere århundreder tidligere, hvilke tre gamle romerske søjler i den oprindelige kirke er bevis for. De har nemlig været del af et romersk tempel.

Vi fik en vældig dedikeret, ja nærmest politisk og følelsesmæssig rundvisning af Antonio, der har arbejdet der i 25 år (og før ham også hans far og farfar).

Han fortalte, hvordan ejerskabet af klosteret, efter Italiens sammenlægning, overgik til den velhavende Gaslini-familie. Efter at have mistet en af deres døtre – der blev syg og døde i en alder af blot 11 år – besluttede hr og fru Gaslini, at alt overskud fra den produktion, der foregik på de 1800 hektar jorde, som ejendommen ejer, skulle gå til at oprette og drive et børnehospital i Genova. På den vis ønskede de at medvirke til, at andre børn ikke skulle lide samme skæbne som deres egen datter.

I dag tilhører klostret Gerolamo Gaslini Foundation, der blev oprettet med det ene formål at drive hospitalet, der er anerkendt i hele verden for ikke mindst behandlingen af børn med cancer.

Herefter satte vi os til bords og nød dagens picnic udenfor klosteret.

Herefter var det tid til at “strække ben” i den smukke natur omkring klostret i form af ca. 30 minutters vandring op og samme vej ned igen, inden vi kørte hjemad, afbrudt af en tur i et af de lokale supermarkeder for at få provianteret en smule.

Herefter får vi vores indkøbslyst styret ved et besøg i et lokalt Coop.

Efter en kort pause gik turen til Montone, hvor vi lagde vejen forbi Paolo Morbidoni, præsidenten for Umbriens olivenolieproducenter, der tog os med ind i olivenoliens vidunderlige verden.

For olivenolie er ikke bare olivenolie. Der findes typer, der går godt med salat. Andre med fisk. Andre med forrygende kød, og så er der olie der ikke en gang er egnet til at hælde på bilen. Så er der de forskellige smagsvarianter – og selvfølgelig sundheden!

Olivenolie er en vigtig del af middelhavskosten – og dens betydning for sundheden må ikke undervurderes!!

Så Paolo forklarede op og ned ad døre og stolper, mens vi duftede og smagte til forskellige olier og blev klogere på saften fra denne lille grønne frugt.

Om aftenen stod den på riiiigelige mængder pizza indenfor voldene i Montone, hvor vores lokale pizzaolo Michele diskede op med alverdens lækre supertynde pizzaer ad libitum.