Dolphin Bay Resort dag 3 d. 30/1-2025

De to familier tilbringer dagen sammen her ca. 45 km. syd for Hua Hin.

Efter morgenmad på hotellet kører vi til The Phraya Nakhon Cave lidt sydpå.

Vi “bestiger” det første af to “bjerge”, hvor vi har den flotteste udsigt over havet og hygger os med på vejen op at studere de lokale Langur-aber og de flotte lokale sommerfugle.

Derefter “bestiger” vi det andet “bjerg” som bringer os til den smukkeste hule med et tempel. Timingen er perfekt, idet sollyset fremhæver templet, som vi ankommer.

Tilbage på stranden mellem de to toppe, spiser vi frokost, inden vi sejler tilbage til udgangspunktet, hvor vi bliver afhentet af en bil, som kører os til bage til hotellet.

    Efter en dejlig fodmassage på stranden, spiser vi aftensmad på en nærliggende restaurant.

    Aftenen sluttes af med et spil.