Oslo (29-30/6-14)

Vores tur til Svalbard (den norske del af Arktis) starter vi ud med en mellemregning i Oslo, så vi forhåbentlig kan nå friske frem til “strabadserne” i det nordlige.

Vi (Tobias, Jonatan, Kirsten og Kim) tager bilen til Hamburg Lufthavn, hvorfra vi flyver til Oslo søndag d. 29. juni: Hamburg – Oslo 18:45 – 20:10 (Germanwings 4U7198).

Vi er i rigtig god tid i lufthavnen i Hamborg, så der er god tid til at spille, slappe af og handle lidt toldfri whisky (Macallan og Laphroaig) til turen!

Oslo 29-06-2014 18-12-48

Erritsø - Ham - Oslo

Vel ankommet til Oslo Lufthavn har vi pludselig ikke så travlt med at komme ind til centrum. I stedet hygger vi og spiser aftensmad i form af pizza fra “gode gamle” Peppes Pizza. Pizzaerne er måske i virkeligheden bedre i minderne 😉

Oslo 29-06-2014 20-50-50 Oslo 29-06-2014 21-14-43

Herefter tager vi flytoget til Oslo centrum (ca. 40 km. fra lufthavnen) og går de sidste lille stykke til Rica Victoria Hotel, hvor vi skal tilbringe de næste to nætter. Der er i øvrigt gratis Wi-Fi og morgenmad på hotellet samt gratis leje af cykler (!) på stedet. Det med cykler er dog så som så, idet der kun er to cykler til rådighed for hele hotellet!

Oslo 30-06-2014 16-34-03

Oslo 29-06-2014 23-13-11

Der er lidt forvirring da vi skal finde vores værelser. Drengenes værelse er okay, men Kirsten og Kims er desværre beboet af andre, da vi uden problemer låser os ind! Den pinlige episode klares med undskyld i lange baner og naturligvis med et nyt værelse – ja faktisk får vi i stedet hele to værelser, som er lavet om til en suite. Det er sgu’ ikke noget at klage over – det skulle da lige være, at Grækenland udligner Costa Ricas føring kort før tid i ottenedelsfinalen.

Oslo 29-06-2014 23-34-15Oslo 30-06-2014 00-07-08 Oslo 30-06-2014 00-07-27

Morgenmaden på hotellet består blandt andet af en dejlig “morgenlaks med kakao og chili”.

Oslo 30-06-2014 09-26-59

Vi planlægger dagens program.

Oslo 30-06-2014 09-44-14

Vi tilbringer hele mandag d. 30. juni i Oslo centrum. Vi lejer de lidt specielle delvist komfortable bycykler, som kan lånes og afleveres igen en masse steder i byen. For 100 kroner kan man leje en cykel i en dag. Man må maksimalt have den samme cykel i 3 timer, så man skal løbende skifte til en ny. Cyklerne kan ikke låses, så skal man foretage sig noget, hvor en cykel ikke kan benyttes, skal man først aflevere cyklen.

Oslo 30-06-2014 10-17-30

Vi cykler en del rundt i den hyggelige norske hovedstad. Den er dog langt fra særlig godt indrettet eller vedligeholdt til cyklister, men vi hygger os.

Oslo 30-06-2014 11-18-59 Oslo 30-06-2014 11-25-44

Dagens højdepunkt er Vigelandsparken med Gustav Vigelands sanselige skulpturer. De er virkelig imponerende.

Oslo 30-06-2014 11-49-22 Oslo 30-06-2014 11-52-55 Oslo 30-06-2014 11-55-57 Oslo 30-06-2014 11-58-06 Oslo 30-06-2014 12-02-14 Oslo 30-06-2014 12-06-58 Oslo 30-06-2014 12-20-29 Oslo 30-06-2014 12-13-48 Oslo 30-06-2014 12-11-38 Oslo 30-06-2014 12-17-21 Oslo 30-06-2014 12-17-29 Oslo 30-06-2014 12-35-19 Oslo 30-06-2014 12-29-58

Frokosten indtager vi på havnefronten og det samme gælder is til dessert.

Oslo 30-06-2014 14-14-26 Oslo 30-06-2014 14-31-45 Oslo 30-06-2014 14-37-04 Oslo 30-06-2014 14-40-56 Oslo 30-06-2014 14-43-40 Oslo 30-06-2014 15-05-50 Oslo 30-06-2014 15-15-23 Oslo 30-06-2014 15-52-23

Vi afleverer cyklerne og er hjemme igen på hotellet ved 17-tiden. Endnu en gang har de klovnet i det – denne gang fungerer ingen af vores værelsesnøgler, før vi runder receptionen. Til gengæld har vi beholdt vores dobbelte suite 😉

Til aftensmad beslutter vi at jagte en sushi-restaurant, men efter en lang travetur i byen lykkes det ikke. Vi spiser i stedet rigtig godt på en lidt speciel italiensk restaurant, hvor man får udleveret et personligt kort, som man bruger, når man selv bestiller drikkevarer og mad. Til slut betaler man blot, hvad der er registreret på kortet.

Oslo 30-06-2014 20-38-09