Tobias’ fødselsdag – sædvanen tro er vi langt hjemmefra på dagen.

Folk undrer sig over de danske flag ved Tobias’ morgenbord.

Skibet lægger for anker ved den smukke The 14th July Glacier (”14. juli breen” på dansk), og gummibådene sejler os i land.

På turen fortæller Brent os om områdets fugle.

I fjorden ligger en remmesæl (bearded seal) og soler sig på en isflage. Remmesælen lever hovedsagelig på driv-isen, og man ser den aldrig på land.

Vi har meldt os til den lange hikingtur op ad bakken for at få en godt view ned over gletsjeren – det er det eneste sted i Svalbard, hvor det er muligt.

Skulle man have lyst til at gå på gletsjeren, skal man bare se, hvordan den ser ud oppefra med sine enorme gletsjerspalter – så har man ikke længere lyst.

Læg så dertil, at den er meget aktiv med at kælve – det lyder som en torden, og imens vi er helt oppe, falder et enormt stykke af den og skaber en del bølger på vandet. Se Jonatans overraskede udtryk, da det sker.

Vi er på et af de få grønne områder i Svalbard – planterne er helt afhængige af fuglenes afføring. Her er masser af fugle, så der er flot og grønt på tundraen under de stejle fugleklipper.

Vi betragter de små flotte planter i ”de hængende haver”. Lyden fra fuglefjeldet over os er enorm, men går vi helt tæt på klipperne bliver der dejlig stille omkring os – en fin lektion i, at de høje toner ikke kan dreje om hjørner!

Endelig har drengene fået den vandvittige idé at lave et ”arctic plunge” – en badetur i isvandet blandt isflagerne og med den enorme gletsjer i baggrunden.

De påstår, at det er dejlig lunt – når de står på stranden igen!

Endelig slutter vi af med en zodiac cruise til en lille koloni af søpapegøjer (Puffin) og kortnæbet lomvie (Guillemot).

Man bliver aldrig træt af at se på de sjove søpapegøjer.

Efter sen frokost på skibet sejler vi videre sydpå.

På tidligere ferier har vi brugt pauser til at sortere billeder og lægge udvalgte af dem på bloggen. På denne ferie er det anderledes. Når vi har været i land eller på vandet væk fra skibet, skal vi hurtigst muligt have kopieret billederne fra ikke mindre end fire kameraer over på computeren. Vi har nemlig slet ikke SD-kort nok med til hele turen, da vi nu er fire om at fotografere, og da vi nu tager næsten alt i RAW-format, som fylder 5-6 gange så meget som de JGP-billeder, vi tidligere benyttede.

Vi tager en slapper med sikkerhedskopiering af billeder og en lille lur. Vi ankommer til Fuglehuken (ved det nordligste af Prins Karls Forland) ved 15:30-tiden, hvor vi sejler i gummebåd til land.

Kelvin fortæller os om de meget specielle havplanter, som er skyllet op på kysten mange steder i Svalbard. Under bedre (læs: lunere) forhold end her, kan planterne blive 30-40 meter lange.

Vi tager på hikingtur med Kelvin i det våde tundra-område, som er grønt og med nuancer af andre mindre iøjenfaldende farver.

Vi er så heldige at have Sherlock Holmes iblandt os i dag – godt nok i en lidt træt udgave!

Man siger godt, at det ikke kommer an på størrelsen …

Vi ser nogle Svalbard rensdyr med store gevirer. De er nu ikke altid lige elegante.

Deres tilstedeværelse er også synlig på andre måder. Vi finder deres gevirer forskellige steder, deres hvide bløde hår samt deres små sorte lorte, som ligger overalt. Når de lægger dem i sneen, smelter den, så de laver nogle fine fordybninger.

Vi besøger en lille faldefærdig træhytte fra 1920 med en isbjørnefælde udenfor. I et dansk klima ville en hytte fra 1920 formentlig være helt og aldeles formuldet!

Vi går op på et højdedrag, hvor der er en flot udsigt over tundraen og over vandet, hvor dykkerne snorkler med en koloni nysgerrige sæler, som på disse kanter kan blive helt op til 3,5 meter lange.

Oppe fra udkigspunktet beder Kelvin os tage en 2-3 minutters pause fra walkie-talkie-kontakt, fotografering og snak. Vi sætter os alle godt til rette på klipperne og tænker tanker. Det er helt fantastisk først at opleve stilheden et øjeblik for derefter at opleve, hvordan der “bliver skruet op” specielt fuglene bagefter. Det er helt fantastisk at  få lov til at sidde her så langt mod nord og nyde udsigten og kun høre naturens lydtapet.

Lige inden vi forlader øen og vender tilbage til skibet, ser vi en polarræv højt oppe på en fugleklippe. Underligt nok er den næsten helt hvid, hvilket de fleste ræve af indlysende grunde kun er om vinteren. Ræven er det mindste pattedyr her, så den er nødt til at jage fugle og fugleæg, hvis den skal overleve. I sneen er den rimelig godt camoufleret.

Vi forlader øen igen 19:15, er til recap (primært om bjørne ved Rupert) kl. 19:30 og spiser aftensmad kl. 20:00. Der er ikke meget spildtid.

Ved aftensmaden overrasker personalet Tobias med en fødselsdagskage og sang. Pudsigt nok har en amerikansk dreng, vi har snakket en del med, også fødselsdag netop i dag.

Den lange dag slutter vi af med endnu et besøg hos den tyske fotograf Oliver i biblioteket, hvor Tobias og Jonatan får kritik og gode råde om en række af deres billeder fra i dag. Som det forhåbentlig fremgår af bloggen, er de ved at være ret ferme til det!