Lagg og Arran (12/9-22)

I dag skal vi besøge begge Arrans destillerier – først Lagg Distillery.

Fakta om Lagg Distillery:

  • På grund af efterspørgslen på peated Arran har den tidligere nu afdøde Arran-ejer valgt at bygge endnu en destilleri med kun peated whisky, the Lagg Distillery. Man startede byggeriet i 2017.
  • Det startede produktionen d. 19. marts 2019 kl. 14:35.
  • Visitor-centeret åbnede d. 12. juni 2019.
  • Mens Arran destilleriet ligger helt oppe nordpå på øen ligger Lagg stik modsat i Kilmory.
  • I perioden 2019-2029 sælger man 700 tønder til privatpersoner.

Vi er desværre en en lille uge fra udgivelsen af de første tre år gamle Lagg-whiskies. Vi får heldigvis lov til at smage en tre år gammel Lagg, som ellers kun er berrgnet ansatte og specielle gæster. Det er i øvrigt batch 8, på 50 ppm og på 50%. Den er virkelig imponerende og lover godt med en dejlig sødme.

Dernæst besøger vi Lochranza Distillery aka. Arran Distillery, hvor vi spiser frokost. Begge steder får vi rundvisning og smagning.

Fakta om Isle of Lochranza Distillery:

  • Grundlagt i 1993. Produktionen startede d. 17. august 1995. Den blev dog forsinket et halvt år pga. et ynglende ørnepar, som skulle have fred.
  • Total kapacitet er 750.000 liter spiritus. Produktionen er på få år steget fra 200.000 til til 600.00 flasker årligt.
  • 1998 udgives første Arran, en 3 års.
  • 2006 udgiver Arran første 10 års.
  • 2012-2014 udgives serien Devil’s Punch Bowl chapter 1-3. Til denne serie er brugt nogle af de ældste tønder Arran.
  • 2015 udgives første 18 års (9.000 flasker).
  • Årligt besøges det virkelig smukt belligende destilleri af 60.000 gæster.
  • Ca. 10% af produktionen er peatet 20 ppm og andre ca. 5% er kraftigt peatet på 50 ppm.
  • Pudsigt nok er deres peatede Arran Machrie Moor blevet utrolig populær, og de er da også udsolgt de fleste steder. Den er ikke produceret de sidste tre år og forsvinder helt ud af sortimentet. Det tegner godt for vores peatede sherry-fad fra 2012 😉
  • Standard-udgivelserne består af The Arran Malt Original (NAS), 10 år, 12 år Cask Strength, 14 år, Robert Burns Malt og endelig deres 18 og 21 års.
  • Med bygningen af Lagg ændrede man navnet på Arran til Lochranza Distillery, mens de tilsammen kaldes Isle of Arran Destillers.
  • I 2019 ændrede Arran design på hovedparten af deres OB-flakser. Ørnene er dog forblevet en del at deres design.

Destilleriet ligger rigtig idyllisk og er lækkert indrettet. I forhold til i 2012, hvor vi besøgte Arran første gang, har de virkelig har fået styr på deres varer. Der er rigtig mange fristelser i form af tøndestyrke-udgaver og ældre flasker – destilleriet kunne fejre 25 års jubilæum i 2020!

Scott er virkelig en entertainer og god mand for Arran. For tide er man ramt at manglen på glas tll at producere flasker til nogle aftapninger.

Vi får serveret nogle specielle aftapninger, som vi kun kan købe, slm en del af smagningen.

Om aftenen spiser vi på The Douglas Hotel, inden der er party i Benny og Frederiks kæmpestore lejlihed.