Vi står rimelig tidligt op og går til til det lokale “slot” med fin udsigt trods regnbyger.

Vi får en solid gang morgenmad inden afgang. Vi glæder os til dagens planlagte tur til Islay, men sådan skulle det ikke gå. Desværre er der meldt stormvarsel og færgen til Islay er aflyst 🙁

Vi kører alligevel til færgelejet og krydser fingre, men selvom blæsten ikke er slem og bølgerne små, får vi ikke lov til at komme med færgen.

Flemming er hurtig til at ændre programmet, så vi kører i stedet direkte til Campeltown (A til B) til besøg på Springbank, Glengyle og Cadenheads. Heldigvis har de plads i programmet til at fremrykke rundvisning og smagning fra den oprindelige dag, torsdag.

Melanie Stagner forestår rundvisningen på Springbank og Glengyle. Hun virker meget ærlig og vidende og tager sig god tid til alle spørgsmål.

Stemningen på de to destillerier er rigtig dejlig afslappet, og vi må fotografere ALT.

Hazelburn er uden røg (malten tørres med varm luft i 30 timer), Springbank er let røget (6 timers røget luft og 30 timers varm luft), og Longrow er røget (48 timer med røget luft). 80% af produceret mængde whisky er Springbank og de to andre bidrager med hver 10%.

Fakta om Springbank Distillery:

• Grundlagt i 1828. Kapaciteten på 750.000 liter spiritus.
• Lukket fra 1926-1933 og igen 1979-1987/89.
• Købte i 1972 den uafhængige aftapper Cadenhead.
• 1 liter Springbank kræver ca. 100 liter vand i den samlede fremstillingsproces.
• Springbank er sammen med Glenfarclas de eneste destillerier, som opvarmer deres stills med “åben ild”. Det skulle give en mere koncentreret smag!
• 1973 destilleres Longrow første gang som et eksperiment med at vise, at man kan lave “Islay style whisky” på fastlandet.
• 1985 udgives 10 års Longrow.
• 1997 destilleres Hazelburn første gang.
• 1998 frigives Springbank 12 år.
• 2002 frigives første udgave af Wood Expression-serien.
• 2005 udgives første udgave af Springbank 21 år og Hazelburn (8 år).
• 2006 udgives første Springbank 25 år.
• 2008 udgives Springbank 18 år, CV og 7 års Gaja Barolo-finish.
• 2009 udgives Springbank Vintage 2001 samt Hazelburn 12 år.
• 2010 udgives Springbank 12 år Cask Strength, Longrow 10 år Cask Strength og Hazelburn CV.
• 2011 udgives Longrow 18 år og Hazelburn 8 år Sauternes.
• 2012 udgives Springbank Rundlets & Kilderkins og Longrow Red.
• 2014 udgives Springbank 9 år Gaja Barolo samt Longrow og Hazelburn Rundlets & Kilderkins.
• Rundlets og Kilderkins er små træfade med en kapacitet på 68-80 liter, der i gamle dage blev solgt direkte til den lokale adel i Campbeltown. Fadenes størrelse sikrer at der er mere konktakt mellem whisky og eg under lagringen. Modningen accelererer, så f.eks. den 10 år gamle Hazelburn fornemmes ældre, end den reelt er! Yderligere er englenes andel også mindre, da whiskyen jo typisk lagres i kortere tid. De små egetræsfade kaldes i øvrigt også for Quarter Casks – som i Laphroaig Quater Casks, der efter min mening er fremragende.
• Springbanks “mill” er fra 1940’erne, og det kniber med at få reservedele. Problemet er, at producenten forlængst er stoppet, da produkterne var ”for gode” og sjældent gik i stykker.
• På Springbank er man meget udfordret på at skaffe tønder nok, selvom man kun producerer ca. 200.000 flasker om året. 50% af alle tønder er bourbon-fade, 30% sherry-fade og de sidste 20% er alle mulige andre fadtyper – de tager alt, hvad de kan skaffe: portvinsfade, Pinot Noir-fade, Chardonnay-fade, Madeira-fade etc.
• På Springbank (og på Cadenhead’s) bryder man sig ikke om begrebet “Wood-finish”, da de som minimum lagrer den enkelte whisky minimum tre år på hver fadtype. Det bliver så i stedet kaldt som “double” eller “triple matured”.

Fakta om Glengyle Distillery:

• I 1872 blev det oprindelige Glengyle opført af William Mitchell, der var søn af Springbanks grundlægger Archibald Mitchell. Efter et ejerskifte i 1919 blev destilleriet lukket ned i 1925, som blot et af 17 destillerier, der måtte lukke i Campeltown i 1920’erne.
• Campbeltown var engang Skotlands whiskyhovedstad med mere end 30 legale destillerier hen mod slutningen af 1800-tallet. Men ligesom mange andre destillerier måtte Glengyle overgive sig på grund af de katastrofale økonomiske forhold i kølvandet på 1. verdenskrig. Spiritusforbuddet i USA bidrog til en forværring af krisen, og i 1934 var der kun to destillerier tilbage i Campbeltown; Glen Scotia og Springbank.
• Siden nedlukningen i 1925 har der i to omgange været gjort forsøg på at genstarte Glengyle. I 1941 og igen i 1957, men uden held.
• I 2000 lykkedes det Hedley Wright, der også ejer Springbank, at købe bygningerne med det formål at reetablere destilleriet. Det tog fire år at finde det nødvendige udstyr og at få bygningerne renoveret. En del af destilleriets udstyr er nyt, mens en del er anskaffet fra dels Craigellachie og dels det lukkede højlandsdestilleri Ben Wyvis (deres Pot Stills), der opererede i perioden fra 1965-77 på grain-destilleriet Invergordon.
• 25. marts 2004 begyndte man at destillere for første gang på det genåbnede Glengyle. Navnet Glengyle bruges allerede til en blended whisky, hvorfor man måtte vælge et andet navn til deres whisky: Kilkerran.
• I de første fire år producerede destilleriet 50.000 liter årligt. Efterfølgende er produktionen reduceret til omkring 20.000 liter årligt.
• Whiskyen produceres helt traditionelt. Byggen gulvmaltes på Springbank. Spiringen stoppes ved tørring med tørv i 6 timer og efterfølgende yderligere 30 timer med varm luft. Det giver et fenolindhold på 15 ppm i den maltede byg. Destilleringsprocessen er dobbelt destillering, og den færdige “new make” påfyldes fadene ved 68%. Fadene lagres hos Springbank.
• 2007 udgives det første limited release af Kilkerran (3 års). Glengyle har samme ejer (familie) som Springbank, og salgs og marketing-personalet er da også det samme, som håndterer Springbank, Longrow og Hazelburn.
• 2009 udgiver Glengyle “Kilkerran Work in Progress 1” i 9.000 flasker.
• 2010 kom “Kilkerran Work in Progress 2” i 18.000 flasker.
• 2011 kom “Kilkerran Work in Progress 3” i 9.000 flasker.
• 2012 kom “Kilkerran Work in Progress 4” i 9.000 flasker.
• 2013 kom “Kilkerran Work in Progress 5” i to udgaver: Sherry Matured og Bourbon Matured (hver i 9.000 flasker). Herfra fungerer Glengyle og Springbank som to selvstændige destillerier hvad angår salg og marketing, men personalet til fremstilling af whisky er det samme som på nabo-destilleriet Springbank.
• 2014 kom “Kilkerran Work in Progress 6” i de samme to udgaver. Tillie udkom seks 10 års limited-udgivelser på forskellige træsorter i serien “First six casks”.
• 2015 var “Kilkerran Work in Progress 7” netop udkommet i juni måned. Sherry-udgaven som sædvanlig på 46%, mens bourbon-udgaven er i Cask Strength og holder 54,1%. Den er desværre allerede udsolgt på destilleriet.
• Man eksperimenterer meget på Glengyle (med fire gange destillering og forskellige træ-modninger), selvom det måske ikke er så synligt på de aktuelle udgivelser.
• Den første standardudgave bliver en 12 års Kilkerran matwhisky (en sherry og en bourbon-udgave), som udgives i 2016.
• Man kan IKKE finde Kilkerran hos uafhængige aftappere.

Efter den spændende rundvisning på de to destillerier, var vi på Cadenhead’s hovedkontor til en lille smagning i et lille, mørkt baglokale.

Vi spiste frokost på en lokal pub med udsigt til det tiltagende regn og stormvejr.

Sne er meget sjælden pga. det tilstødende Atlanterhav og Golfstrøm – netop i år har man dog har to timers sne.

Efter frokost mødes vi med Cadenhead´s Mark Watt, som i øvrigt er gift med Kate Watt, som sidste år var vores vært ved en minderig dag på Glenfarclas. Mark skiftede til Cadenhead i 2012 efter at have arbejdet en årrække for Duncan Taylor.

Mark følger os til et warehouse på Springbank, hvor vi smager ikke mindre en fem fremragende Whiskies direkte fra tønderne. Mark er meget underholdende, sjov og med mange alvorlige indspark om dagens whiskyindustri.

Fakta om Cadenheads:

• Firmaet blev grundlagt i 1842 og er dermed Skotlands ældste uafhængige aftapper.
• Siden 1972 har ejeren været den samme som ejer Springbank (J & A Mitchell).
• Den danske afdeling ligger i Odense og bestyres af Kiss og Angus. Cadenhead findes i 7 lande.
• Cadenheads er kendt for serier som “Auchentic Collection” (Cask Strength), “Duthies Range” (nedvandet til 46%) og “Chairman’s Stock” (min. 26 år gamle og sjældne whiskies).
• De to sidste serier vil udgå og blive erstattet af fire nye serier som Mark Watt har introduceret: “Creations” (Small Batch blended malts eller blended scotch), “Small Batch” (2-3 tønder malt eller grain vandet ned til 46%), en lignende serie small batch på tøndestyrke og endelig en serie single casks på tøndestyrke.
• Aktuelt har man tønder fra 104 forskellige destillerier.
• Marks forslag til husråd om whisk: “Gæster må drikke alt whisky i huset, blot det respekteres, at det kun er værten, som må åbne flasker og tømme flasker!”.
• Man bruger aldrig “chill-filtering” eller “kølefiltrering” af deres whisky. Ifølge Mark “slår det kroppen ihjel, og det kan tillige tage farven, så producenten måske yderligere fristes til at supplere farven med karamel, som rent faktisk også påvirker smagen”. Mark er i øvrigt glad for lovgivningen i DK, hvor man skal skrive, hvis der er karamel i whiskyen. På den måde kan alle på de danske whiskies se, hvilket producenter der bruger farvejustering, selvom de ikke skriver det på etiketten i andre lande.
• I de sidste tre år, hvor Mark har stået for indkøb af tønder, er de købte tønder på 22 år i snit – derfor er en 15 års jo en ung tønde!

Kølefiltrering: Nedkøling af whisky med efterfølgende filtrering inden aftapningen. Reduceres en whisky fra fadstyrke til 40% alkohol, kan den ved tilsætning af yderligere vand hos forbrugeren, eller ved udsættelse for kulde, blive uklar. Derfor koldfiltreres næsten alt blended og meget malt whisky, der i bund og grund går ud på at nedkøle den nu reducerede væske til omkring 0 grader og derefter presse den igennem en lang række paplignende filtre. Derved fjerner man uvægerligt nogle af smagsstofferne, alt efter hvor effektiv filtreringen er.

At det øsregner udenfor og efter blæser kraftigt, så dørene klaprer gør kun smagningen endnu mere hyggeligt på det kolde whiskylager.

Vi handler kraftigt ind af flasker fra de smagte tønder og af de andre varer på hylderne i Cadenhead-butikken.

Om aftenen indlogeres vi på Ugadale Hotel (C) – et firestjernet hotel med udsigt til regnen og blæsevejret ved kysten. Vi hører i øvrigt næste dag, at det på Islay ikke langt herfra har blæst med omkring 112 km/timen, så det var nok okay, at vi ikke sejlede i dag!

Vi spiser alle aftensmad på nabo-pub’en.

Vi slutter en fremragende dag med nogle gode store drams i hotellets bar.

Smagt dag 2

• Arran 10 YO, 46%
• Ardbeg Ugeadail, 54,2%
• Glenmorangie Lasanta, 46%
• Glendronach, 1990-2011, 20 YO, 50,1%, PX
• Glenmorangie 10 YO, 40%
• Kilkerran Work In Progress 7, Sherry, 46%
• Springbank Organic, Sherry, Prelease, 50%
• Longrow Red 12, refill bourbon og finish på Pinot Noir, Prerelease, 52%
• Springbank 12 YO, Cask Strength, 53,2% limited edition
• Littlemill 1992, 23 YO, 55,4%, direkte fra tønden, 100£
• Glenlivet 1996, 18 YO, Bourbon Cask, 54,1%, direkte fra tønden, 80£
• Highland Park 1988, 27 YO, oprindeligt på Bourbon Cask og siden 2008 på fresh Sherry Cask, 52,6%, direkte fra tønden, 130£
• Bowmore 2000, 16 YO, 57,5%, direkte fra tønden, 70£
• Lagavulin 2008, 7 YO, 59,9%, direkte fra tønden, 65£
• The Glenrothes, Select Reserve, 43%
• Longrow 18 YO, 46%