Fredag morgen besøger vi det lokale Oban Distillery (det mest indeklemte destilleri i Skotland).
Fakta om Oban Distellery:
- Oban startede som destilleri i 1794.
- I 1829 fik dårlige investeringer ejeren Thomas Stevenson til at gå bankerot.
- Det var lukket fra 1931-1937 og fra 1968-1972.
- Oban er primært kendt for sin 14 års Oban fra 1988 lavet på ren bourban-fade, der blev valgt som en af Diageo’s seks “klassiske malts” til at repræsentere Western Highlands.
- Visitor Center bygges i 1989.11
- På repertoiret er også “Distiller’s Edition” fra 1998. Den har ingen aldersangivelse, men den er reelt en 14 års på bourbon, som er afsluttet 10 måneder på Montilla Fino-sherry cask (kan kun købes på destilleriet).
- I 2002 udkom en sjælden 32 års udgave (6.000 flasker).
-
I 2004 frigives en 20 års cask strength fra 1984 (1.260 flasker).
- I 2008 frigives en 18 YO exclusive til USA (8.700 flasker).
- I 2009 frigives “Oban 2000” i serien “Manager’s Choice”.
- I 2010 udgives en “distillery exclusive” uden aldersangivelse.
- Oban indgår, i modsætning til langt de fleste andre destillerier, ikke i Blends, da den er så populær (specielt i USA), at alt går til single malts. Man sælger heller ikke tønder til uafhængige aftappere.
- Destilleriet er blandt de ti mindste i Skotland målt på produktionsstørrelsen. I 2012 blev 780.000 liter produceret.
- Oban er den best sælgende af alle Diageo’s malts i USA.
- Oban har ca. 30.000 besøgende om året.
- På grund af sin placering mellem andre bygninger, havet og klippen bag, er en udvidelse ikke mulig.
Bemærk på denne oversigt, hvor meget forskel i farve, der er på sherry, bourbon og refill bourbon-fade efter henholdsvis 0, 3, 10 og 12 år.
Vi smagte standard Oban-whiskyen før og efter at have spist en smule tørret ingefær – forskellen er pænt stor.
De klassiske seks fra United Destillers fra en svunden tid – og på næste foto de tilsvarende “Distillers Edition’s”.
Kl. 11:55 tager vi færgen fra Oban til Craignure på øen Isle of Mull, hvorefter vi kører til Tobermory Distellery.
Fra Isle of Mull sendes børn i skole i Oban fire dage om ugen i en række skoleår, da faciliteterne ikke er tilstrækkelige på øen.
Fakta om Tobermory Distillery:
- Destilleriet hed tidligere Ledaig (udtales som “lecheck”) og blev grundlagt i 1798,
- Var lukket fra 1837-1878 og fra 1930-1972 samt 1975-1979. Sidste periodes lukning skyldtes bankerot og ved åbningen i 1979 ændredes navnet til Tobermory Distellery.
- Var igen lukket fra 1982-1989.
- I 2005 frigives en 32 års Tobermory fra 1972.
- I 2007 frigives en 10 års Ledaig, som med et phenol-indhold på 30-40 ppm er en “markant røget udgave af Tobermory”.
- I 2008 frigives en limited edition 15 års Tobermory. Den er aftappet ved 46,3% og er lagret på Gonzalez Byass Oloroso sherry casks. Det specielle ved denne aftapning er master blender Ian Mac Millan’s dual-location-matauration, hvor spiritusen først transporteret ind til fastlandet, hvor den lægges på fade. Herefter flyttes whiskyen tilbage til Mull for dens sidste år. Den leveres i øvrigt i en flot trækasse.
- Tobermory’s standardvarer består af Tobermory 10 års, 15 års og Ledaig 10 års. Man producerer ca 50 % Tob ermory og 50 % Ledaig.
- Tobermory 10 års single malt karakteriseres som medium-tør, blød og frugtagtig. Den har en behagelig eftersmag, som bliver sødere og sødere. Tobermory adskiller sig fra andre ø-malts ved, at byggen ikke er tørret ved hjælp af tørv. Derved bevares det lette anstrøg af tørv og røg, som ikke på nogen måde dominerer smagen.
Interbrands har for nylig overtaget rettighederne til Tobermory i Danmark fra MacY. De har lovet os noget helt specielt – og det fik vi i den grad.
Rundvisningen var helt forrygende; vi måtte tage billeder overalt, hvilket efterhånden er ret specielt), og tillige måtte vi drikke drams overalt – det er vist aldrig set før. Vi måtte blot love ikke at tage billeder af drams på destilleriet!
Vores vært ved rundvisning og efterfølgende smagning er managerens kone, og hun er ikke kedelig. Fra starten giver hun Elvin og Henrik en fuld flaske Tobermory 10 YO helholdsvis en Ledaig 10 YO, og så kan de bare dele ud til os alle. Hvis de ikke deler ordentlig ud, vil kun “lære dem”.
Efter rundvisningen stimler vi (meget) tæt sammen i deres lille smagerum, som hurtigt bliver meget lun. Vi smager yderligere tre aftapninger og stemningen er nærmest euroforisk. Generelt er Tobermory et meget spændende bekendtskab.
Efter smagningen og livlig handel af whisky, begiver vi os glade og tilfredse med vores bagage langs den specielle havnefront hen til en stejl vej op til Western Isles Hotel, hvor vi overnatter en enkelt nat. Vores hidtidige chauffør har forladt os.
Kirsten og Kim får et vildt kæmpeværelse med det ellers “lidet flatterende navn” Glenlivet. Alene på badeværelset er der plads til at holde fest for et større selskab, og udsigten fra værelset er helt utrolig. Hans-Henrik og Lone har naturligvis fået værelset Glenfiddich.
Fra hotellet er der den vildeste udsigt set meget længe.
Sidst på eftermiddagen drikker nogle af os en whisky på vores værelse, inden vi tager en øl på en lokal bar.
Endelig tager vi aftensmaden på hotellet.
Smagt dag 2
- Oban 10 YO direkte fra tønden, Sherry-fad, cask Strength, 58,2%
- Oban 14 YO
- Port Dbubh 12 YO, 43%
- Mortlach, Gordon & MacPhail 15 YO, 43%
- Tobermory 1994, 17 YO, Exclusive Range, Creative Whisky, 45,8%
- Tobermory 10 YO
- Ledaig 10 YO
- Tobermory 15 Y, 45%
- Tobermory 19 YO, 58,2%, Distillery only, 10 år på PX-fade
- Ledaig 16 YO, 57,2, Distellery only
- Glengoyne Cask Strength, noage, reelt 12 år, batch 2, 58,9%



















































