Erritsø – Island 26. juli 2012

Afrejse: 08:15 Billund Lufthavn, Danmark
Ankomst: 09:05 Keflavik Intl Arpt, Island
Efter en lang dag, der er startet allerede kl. 4.00 dansk tid, tager vi direkte fra lufthavnen til “Den blå lagune” – en køretur med bus på ca. 30 minutter.
Efter en frokost ved lagunen, tager vi bussen til Hotel Arnarhvoll i centrum af Reykjavik ved den nye koncertsal (et år gammel).
Om eftermiddagen besøger vi først den meget imponerende koncertsal, hvorefter vi gør en tur rundt i den meget hyggelige og stemningsfulde hovedstad.
Efter et besøg i den flotte store kirke (med en fantastisk udsigt fra toppen) spiser vi aftensmad på en lille hyggelig italiensk restaurant, inden vi vender trætte tilbage til hotellet. Pga. tidsforskellen på to timer er vi reelt på hotellet kl. 21 dansk tid.

One thought on “Erritsø – Island 26. juli 2012

  1. mona

    Hej med jer.
    Det er nogle fantastiske billeder, I får taget på Island.
    Håber, at I alle har det godt og nyder ferien.

    ….og Tobias hører nok mere fra Lise og “svigersøster”, end jeg gør. Det er kun blevet til en enkelt sms fra hende.

    Fortsat god ferie.
    Kærlig hilsen Mona

Comments are closed.