Vancouver søndag d. 4/8-2024

Vi har tre fulde dage til rådighed i Vancouver, så vi er helt akklimatiserede, inden vi skal køre i motorhomes i små to uger.

Dette er første hele dag af tre på Rosedale on Robson Suite Hotel, hvor vi skal hygge os i storbyen Vancouver.

Vi starter dagen med en lille gåtur til området omkring hotellet.

Vancouver har en af verdens smukkeste beliggenheder. Selv naturelskere må overgive sig, når de står på Grouse Mountain og nyder for udsigten over byen ved Stillehavet med de sneklædte bjerge i ryggen. Blot en times kørsel fra storbyen, og du kan river rafte, stå på ski, mountainbike og vandre.

Ifølge en folkeoptælling fra 2011 er Vancouver den til Canadas 8. største by. Greater Vancouver-området med omkring 2,4 millioner indbyggere er det tredjestørste byområde i Canada, efter Toronto og Montréal. Vancouver er en af de storbyer i Canada med størst sproglig og etnisk diversitet; 52 % af indbyggerne har et andet modersmål end engelsk. Vancouver ligger på 114 km² land, hvilket giver den en befolkningstæthed på omkring 5.249 indbyggere pr. km². Dette gør byen til den 4. mest kompakte by i Nordamerika med mere end 250.000 indbyggere.

Uanset om man er til natur, kultur eller kulinariske oplevelser, har Vancouver noget for enhver smag!

Dagens primære oplevelse er en “Gastown Food Toour” fra 14-17. Vi får en masse røverhistorier og ser området Gastown Turen inkluderer tillige: 7 dejlige små retter inkl. 2 desserter samt øl, vin og vand.

Vi mødes på Waterfront Station, ca. 20 min. gang fra vores hotel.

Gastown-kvarteret er kendt for sine brostensbelagte gader, antikvitetsbutikker og charmerende atmosfære. Gastown-bydelen med Water Street har mange gallerier med indiansk kunst og souvenirbutikkerne med T-shirts og mini-totempæle, mens Robson Street er fyldt med souvenirbutikker og tøjbutikker.