Vi bliver vækket kl. 6:30 og efter en dejlig morgenmad tage vi af sted på en grizzly-watching-tur.

Connie, Thyge, Kirsten og Kim skal på ”hold” sammen i dag med vores guide Cam (opr. Cameron). Vi sejler ca. 40 km. ned af floden – delvist i tæt tåge. Det tager ca. to timer, da vandene er fyldt med drivtømmer fra bjergene. I slutningen af juni og i hele juli var det meget tørt, så træerne på bjergsiderne stod ikke så fast længere med den lille mængde jord de vokser i. På blot et døgn i august måned, gav det en voldsom mængde regn, som skyllede en del af den sparsommelige jord ned af bjergsiderne, hvilket fik enkelte træer til at vælge omkuld – som et kæmpemæssigt mikadospil trak det så hele striber af træer med sig ned i vandet. Man ved ikke, hvor længe man skal vente inden det hele er skyllet ud i havet.

Vi ankommer til en flydestation, hvorfra vi ser en hvidhovedet havørn tæt på os.

Vi skifter til en lavtstikkende båd, som Angus sejler os ind til land i. Her står en bil, som Cam skal køre os til udkiksposten i. Det sidste lange stykke vej foregår uden mulighed for at vende bilen – der er skrænter og vand til begge sider, og det vrimler med grizzly-bjørne i området. Et år talte man ikke mindre end 52 forskellige individer i området (man tog DNA-prøver af hår, som bjørnene havde efterladt på et bestemt spisested).

Vi ser en masse bjørne fra bilen, men desværre har vi sat os så strategisk dårligt, at vi ikke kan rulle de beskidte vinduer ned og kan ikke tage nogle skarpe billeder, selvom vi er meget tæt på dyrene.

Grizzly-bjørnede bestiller ikke andet i øjeblikket end at spise og drikke (klargøring til hi-perioden fra oktober til april) og sove, hvilket de gør ved at grave et hul til maven og så ligge sig fladt på jorden. Det er kun hunnerne – og evt. deres unger (cops), som er synlige om dagen. Hannerne er mere sky og er bange for hunnerne, når de har unger, så de er kun aktive om natten. I øvrigt er der aldrig sorte bjørne i nærheden af grizzly-bjørne, da de er dem overlegne. En grizzly kan f.eks. flytte rundt på en 90 kg tung sten!

Vi har plads på udkiksposten fra 10-12, men desværre ser vi kun nogle enkelte bjørne langt væk i floden. Vi må i stedet nøjes med fiskehejrer, ørne og floder med så mange laks, at der næsten ikke er plads til dem.

Selvom det er imod reglerne, er Cam dog alligevel så venlig på tilbagevejen, at han bakker meget langsomt, så vi denne gang kan tage billeder af bjørnene i floderne – ja faktisk stopper han bilen helt flere gange.

Tilbage ved vandet, bliver vi afhentet af Angus, som sejler os tilbage til en dejlig frokostmadpakke på flydedokken.

Herefter søger vi efter mere dyreliv fra båd sammen med Cam – vi ser nogle grizzly-bjørne på lang afstand, nogle sæler samt hvidhovedede havørne samt gæs.

Slutteligt sejler vi den lange (kolde) tur tilbage til lodgen, hvor vi ankommer kl. 16. Her hygger vi os med kaffe og med Angus’ tre-årige datter (Emelie) og kokkens hund.

‘

Til aftensmad får vi tre retter dejlig mad (salat, svinekød med grøntsager og is og æblekage med crunch).

Vi viser de bedste af vores billeder på terrassen på denne dejlige lune, stille aften.

Vi går til ro, igen som de sidste (!), ved 22-tiden.