Dag 7 af 14 med motorhomes. Uden morgenmad kl. 7 kører vi retur til Lake Louise og fylder benzin, morgenbrød og kaffe på. Nu er vi klar til at køre op af den smukke Icefields Parkway (Highway 93). Vi skal i dag tilbagelægge 150 km til Colombia Icefield. Vejen snor sig af mellem forrevne gletschere, bjerge, skove, søer og vandfald og kryber undervejs over de to pas The Bow (2.067) og Sunwapta (2.030m).

Der går ikke mange km, før en sort ulv kommer luntende i vejkanten.

Efter endnu et par km ser vi også en hunbjørn spise bær i vejkanten. På samme sted ser vi også en sort klump oppe i et træ, som ikke kan identificere hvad er.

Da bjørnen forsvinder ind i skoven kører vi videre til Hector Lake, en blå sø 90 m dyb og den næst største sø i Banff Nationalpark. Her deler vi helt høje dyreoplevelserne med Connie og Thyge.

Vi beslutter at køre tilbage til hvor vi havde set bjørnen, for måske var klumpen i træet en bjørneunge… og ganske rigtigt nu ser vi en bjørneunge fire sig ned af et træ og bjørnemor med sine to unger.

Næste stop er med udkig til Bow Lake og Growfoot Glacier.

Hovsa, der var jo endnu en bjørneunge på ca. 2 år på jagt efter bær i vejkanten. Vi holder i vejkanten helt tæt på bjørnen, men desværre kommer der en sur cyklist forbi og skræmmer den væk.

Endnu et stop ved Bow Lake, hvor en vandresti er lukket pga. der er set en grizzlymor med unger for to dage siden. Fra søen ser vi op på Growfoot Mt. Og Glacier. Her fik vi os en lille bolle at køre videre på.

Næste stop var Bow Summit (det højeste punkt på Icefield Parkway på 2068m) med udkig over smukke Peyto Lake og Mistaya Valley– en lille stejl vandretur dertil.

Vi ankommer til Mistaya Canyon viewpoint først på eftermiddagen – hvor vi ser hvordan vandet fra Mistaya River har såret ind i klipperne og har dannet en lille Canyon. Et skønt sted at holde en lille pause.

Weeping Wall græd ikke så meget på denne årstid. Det er smeltesne fra toppen af Cirrus Mt. Som løber gennem fine sprækker i bjerget der skaber denne grædende mur.

Sidste stop inden campingpladsen blev Bridal Veil Falls, vi fik dog ikke rigtig set vandfaldet for lidt længere fremme gik en flok big horn sheep over vejen.

Vi ankommer sen eftermiddag til Wilcox Creek campground I Jasper Nationalpark. Det er en lille natur-campingplads, hvor du selv skal tjekke ind og lægge penge I en kuvert.

Frokost bliver først kl. 16.30 pga. de mange stop på en fantastisk tur.

Om aftenen tog Kim og Kirsten til Columbia IceField Visitor Center for at lade op og for at bestille campgrounds. Herefter kørte vi i skumringen og regnvejr en tur nordpå for at se dyr – så igen ingen.