Dag 5 af 14 med motorhomes. Vi stod tidligt op, spiste morgenmad kl. 7:30, tjekkede ud af vores campground og tog det ene motorhome til Morraine Lake. På vejen (ca. 14 km. hver vej) så vi pludselig en kæmpestor Elg (Moos) på vejen – da vi stoppede op overhalede en bil os, hvilket fik elgen til at forsvinde ind i skoven – desværre nåede ingen af os at få taget et billede af dyret.

Ved Moraine Lake var solen endnu ikke rigtigt stået op, så det stille vand genspejlede ikke rigtig de flotte bjergkulisser og vandets flotte farve var heller ikke synlig endnu.

Vi hyggede os med at betragte en pika (muselignende gnaver, der lyder som et pivdyr!) finde vinterforråd i form af små planter, som den bed i mindre stykker og slæbte ind i sine hulrum under stenene/klipperne.

Da solen tittede frem, og vi var kravlet op på Rock Pile (enorm bunke af store sten), fik vi et fantastisk syn over søen, som var helt enestående med genspejlingen af (ti) vivarierende bjergtoppe – lige indtil nogle kanoer sejlede ud i det ellers blikstille vand.

Herefter hentede vi det anden motorhome, handlede lidt madvarer ind og kører mod Yoho Nationalpark. Vi stopper ved (upper og senere ved lower) Spiral Tunnel, hvor togene må sno sig i ottetaller ned af bjerget. I en spiral og så inde i et bjerg. Vi så faktisk et af de enorme godstog køre ind i bjerget, og netop som det kom ud det tredje sted øverst, forsvandt den sidste vogn ind i bjerget nederst!

Ved Kicking Horse Campground i Yoho, hvor vi fik pladser i skovcampingpladsen de næste to nætter – uden fornødenheder som strøm, dumper vi!

Efter en slapper inkl. en lille lur kørte vi i Thyge og Connies motorhome mod Canadas tredjehøjeste vandfald. På turen til vandfaldet måtte Thyge manøvrere den 27 fod lange motorhome igennem to meget skarpe hårnålesving.

På den korte (ca. 15 km.) tur til vandfaldet gjorde vi mange små ophold. Første stop var ved Kicking Horse Bridge.

Vi stoppede også ved Meeting of the waters, hvor en flod med hvidt mælkefarvet vand blandet med normalt klart vand, hvilke så ret pudsigt ud.

Endelig kommer vi til Takakkaw Falls, som da også var ufatteligt flot og spektakulært. Vandet siges at falde 250 meter (Canada-rekord) i frit fald undervejs.

Vi så også andre flotte vandfald i området.

Om aftenen lavede vi bål på campingpladsen og spiste pølser, salat og kartoffel æggekage – og en lille whisky (eller to), som jo ikke må nydes i det fri! Vi smagte tillige nogle lokale øl, som kun Thyge kunne lide. Kim drag i stedet en Candian Beer med hveps.

Inden sengetid planlagde vi de næste dage.