Dag 3 af 14 med motorhomes. Vi står tidlig op i Banff, og mens vi spiser havregryn med blåbær, ser vi en cayote på campingpladsen.
Vi kører til søen Lake Louise af den mindre vej Hwy 1A (Bow Valley Parkway) – ca. 60 km.
Første stop er ved Cory Pass. Vi holder på vejen og går 1 km. til starten af hikingruten. Halvvejs til Edith Pass vender vi om efter en hyggelig tur i skoven.
Da vi vender tilbage til vejen, er vi glade for at vi ikke kørte til hikingruten da vejen i mellemtiden er blevet spærret af vejarbejde.
Næste stop er Johnson Canyon hvor vi ser lower og upper falls af en smuk vej langs canyonen (ca. 4 km.).
Godt tilbage ved motorhomene spiser vi frokost ved Johnson Creek.
Snupper også et kort ophold ved Castle Mountain.
Videre går det af den smukke Parkway parallelt med togskinnerne.
I Lake Louise tager vi en afstikker for at se Moraine Lake, men det er der også andre der har fået lyst til så vi kører igen med uforrettet sag.
Tjekker ind på Lake Louise Campground og får os en velfortjent øl.
Vi går fra campingpladsen til Lake Louise Village af en sti langs Bow River. En flot tur der støder op til en hiking-rute som er blokeret, da man har set en grizzly-bjørn!
Mens vi går, trækker skyerne sammen, og vejret ændrer sig.
På stien ser vi ground squirrels.
Vi handler ind samt spiser aftensmad på en lokal restaurant (Mountain Restaurant).































