Whistler (2/9-13)

Dag 14 af 14 med motorhomes. Vi forlader skovcampingpladsen og kører til informationscenteret i Whistler, hvor vi får anbefalet at spise morgen mad i den lokale tennisklubs restaurant (Wild Wood Bistro and Bar).

Canada dag 15-1000 Canada dag 15-1001

Det er lidt underligt at komme ind til en storby, og Whistler er meget velfriseret og tydeligvis dyr at bo i. Faktisk har man fået det problem, at de fleste beboelser står tomme det meste af året, idet ejerne som regel kun bruger dem få uger om året. Whistler er i øvrigt bygget til, at man kan færdes til fods – eller på cykel, som virkelig mange specielt mountain-bikere benytter sig af. Vi går en lille tur i byen og ser på butikker.

Canada dag 15-1002 Canada dag 15-1003 Canada dag 15-1004 Canada dag 15-1005 Canada dag 15-1006 Canada dag 15-1007 Canada dag 15-1008 Canada dag 15-1009

Vi indlogerer os på en Riverside Campground i Whistler og gør klar til, at vi i morgen skal aflevere vores motorhomes.

Canada dag 15-1010 Canada dag 15-1011

Om eftermiddagen går vi de ca. 1 km. til Whistler centrum, hvor vi deltager i Hidding Gems Dinner-tur – et fantastisk arrangement, hvor vi med guide på 3 ½ timer besøger fire restauranter (Elements, Babaria, Kypriaki Norte, Lounge), som hver serverer en enkelt ret for os samt tilhørende vin. Yderligere lægger vi ud med at få serveret tre øl på et lokalt bryghus og vi besøger tillige en fudge-butik på vejen rundt.

Canada dag 15-1012 Canada dag 15-1013 Canada dag 15-1014 Canada dag 15-1015 Canada dag 15-1016 Canada dag 15-1017 Canada dag 15-1018

Vores guide er en fransk-canadisk kvinde, som hedder Champagne til efternavn. Hun kunne nogle artige fortællinger om problemer med de lokale sorte bjørne, der tager deres friheder. Hun havde f.eks. en historie om en bjørn, som stjal pizza i en lokalt pizzaria, og hun havde selv en forsikringssag, hvor fire (!) bjørne havde ødelagt og indtaget hendes Golf.

Canada dag 15-1019 Canada dag 15-1020 Canada dag 15-1021 Canada dag 15-1022 Canada dag 15-1023

På vej tilbage til campingpladsen runder vi de unges MTB-legeplads, idet Whistler huser verdens største downhill-bane, som bliver  brugt flittigt. Det er livsfarligt ud.

Canada dag 15-1024 Canada dag 15-1025

Vi slutter dagen af med en godnat-whisky.

Canada dag 15-1026 Canada dag 15-1027