I dag er primært en transportdag, hvor vi skal til Malaysia for første gang for os alle. Vi står op kl. 4:30 efter få timers søvn, checker ud fra Peninsula Excelsior Hotel, og tager bus til Singapore Lufthavn.I lufthavnen spiser vi burger til morgenmad på Burger King, og drengene spiller lidt XBOX 360, men de voksne arrangerer hotelværelser den sidste dag på turen, hvor vi kommer 8 timer for tidligt til Singapore i forhold til den oprindelige plan. Da Singapore Airlines har aflyst et fly, får vi som kompensation to værelser på et hotel i Singapore centrum inklusive et måltid og transport frem og tilbage.

Afgang kl. 8.50 med Silk Air til Kota Kinabalu, hvor vi ankommer kl. 11.15 (flyvetid 2:25).I KK bliver vi modtaget af vores GAP-guide Basil, som sender os med minibus til King Park Hotel i KK.

Vi får lidt mad og drikke og går en tur i KK, indtil vores værelser er parate til os.
Jonatan citat:
Hvis det regner, og vi ikke er på hotellet, bliver vi våde!På værelset forsøger vi at komme på internettet, men det fungerer bare ikke. Som Jonatan siger, så bliver man våd, når det regner i KK. Vi får en omgang torden og regnvejr af de helt store inden informationsmødet om aftenen. Hotelværelserne er udmærkede bortset fra manglende toiletpapir, sæbe, håndklæder og internet, der ikke fungerer – men ellers er alle meget flinke og venlige, men de er ikke ret gode til engelsk ;-)Om aftenen møder vi de andre fra holdet; vi er ialt 15 mand – fuld hus. Vores guide er ikke fantastisk til engelsk, men han ved tilsyneladende en masse om Borneo, natur etc. Han har gennemført denne tur fem gange tidligere, og før det har han blandt andet været dykkerinstruktør.Vi spiser aftensmad hele holdet på en lokal malaysisk restaurant. Maden er fremragende og i rigelige mængder. Den koster kun ca. 11o kr. for os alle fire inkl. drikkevarer.
Efter maden tager vi på irsk pub og får en øl og en god snak. Klokken 22:30 går vi gamle hjem, mens Jonatan og Tobias bliver og hygger med de andre unge mennesker på pubben ved havet til kl. 24.00.
