26/12 2005 Cairns





Dagens skulle egentlig bruges til at aftale og booke de ture, vi ville deltage de sidste ni dage i Cairns inden hjemrejsen. Men ferien har hidtil været overvældende på oplevelelser, så vi mangler egentlig blot to til tre ture i Cairns, og vi føler alle, vi har fået alle ønsker opfyldt med de planlagte steder på turen. I stedet for så blot af fylde de sidste dage op med en slags gentagelser af de oplevelser, vi allerede har haft, undersøger vi i stedet mulighederne for at tage tidligere fra Cairns og bruge et par dage f.eks. i Singapore, Bangkok eller Kuala Lumpur. Vi tager i lufthavnen og fremrykker første del af hjemturen (flyet Cairns-Singapore) fra d. 4/1 2006 til 29/12 2005. Så må vi blot tilbringe de sidste dage i Singapore eller tage en afstikker til et andet sted. Det tager det meste af denne eftermiddag og næste formiddag med at få det hele til at gå op. Resultatet bliver et fly fra Singapore til Bangkok d. 29/12, fem hele dage inkl. nytår i Bangkok på Grand President Hotel efterfulgt af en rejse dag med fly Bangkok-Singapore d. 4. januar.Vores aftensmadplaner forstyrres af en mængde flyvende hunde og flotte regnbuefarvede papagøjer lige uden for vores hotelterasser. Tiden løber, og vi har en aftale om at tjekke det lokale “Toad Race” kl. 19.30. Tudsevæddeløbet foregår på en natklub, hvor børn ikke har adgang, så ungerne må nøjes med at kæle en af de store tudser, mens vi voksne går indenfor. Det bliver den mest underlige aften i flere år. Først optræder en lokalt blues-band bestående af far og sin 16-årige søn, som i den grad kan deres blues. Det er rigtig fedt. Efter showet går sønnikke rundt og finder sponsorer til de 10 tudser i hvert løb. Et tudse koster 3 A$ og skal navngives efter ønske. Vi sponsorerer hver en tudse, navngiver den og præsenteres hver især på scenen, hvor den enkeltes tudse puttes i en spand.Løbet starter ved at en tilfældig publikummer løfter spanden og vindertudsen er den, som først når fra midten af scenen ud og rører kanten. Kisrtens tudse vinder første heat, og trækkes ud backstage sammen med blandt andet Henny. Efter andet heat kommer pigerne på scenen i udklædning og er nu en del af showet. Det hele er meget morsomt; alle bliver svinet til på en pæn måde,
men konferencien er specielt efter englændere og japanere.Samlet bliver Kirstens tudse på andenpladsen og hun får blandt andet en lille volleyball-pokal med inskriptionen “98/99 Summer comp”. En meget underlig aften på en meget underlig natklub er ved at være slut. Man skal have været der for at forstå, hvor underlig det hele var!Aftensmaden er næsten glemt, men den indtages for en sikkerheds skyld kl. 22.30.