17/12 2005 Fraser Island



Hotel Kingfisher Bay Resort, Fraser Island (dag 2 af 2).Heldagstur med 4WD: “Ranger Eco-Tour of Fraser Island” (8-17).Dagen tilbringes i 4WD-bus, som bringer os rundt på den svært fremkommelige ø, der er verdens største sandø på ca. 15 km. i bredden og mere end 100 km. lang. Som før en flyvetur gennemgår vores guide bussens sikkerhed. Som hun siger “der er en grund til, at der er gulvtæppe på bussens loft”. Vejenes standard er “interessant” og når bussen sætter i gang, udsættes vi for en voldsom gyngetur – det er pludselig klart hvorfor, alle skal have deres sikkerhedsseler spændte. Flere gange undervejs må guiden ud og flytte træer, før bussen kan komme videre af de smalle veje lige gennem den tætte regnskov. Efter en times kørsel når vi den modsatte bred, hvor første ophold er ved den utrolig flotte Lake MacKenzie, hvor vi bader og hygger os med te, kaffe og småkager en times tid. Søen er 9-10 meter dyb, og strandbredden er som taget fra en Caribisk postkort.Inden frokosten, som indtages på en resort ved vandet, går vi en tre kvarters tur i regnskoven langs en lille flod med det klareste reneste vand, som flere drikker direkte af. Vi ser blandt andet verdens ældste bregner.En del af os fristes af en tilbud om en flyvetur med start og landing direkte på stranden, der fungerer som øens kombinerede hovedvej og flylandingsplads. Det lille syv-personers fly bringer og ind over Lake MacKenzie og 8 andre flotte søer på øen. Vi ser også, hvordan sandet sine steder “vandrer” ind over regnskoven og midlertidigt kvæler den. Endelig sluttes flyveturen af med en tur langs kysten.Tilbage i bussen ræser vi op af stranden for at se The Pinnacle, som er nogle flotte sandformationer samt en skibsvrag af Maheno, der strandede på bredden i 1935.Inden vi er tilbage på hotellen sidst på eftermiddagen, bliver vi afkølede ved at gå en tur i Eli Creek på strandbredden. Vi ser ikke en sky på himlen hele dagen!