Efter morgenmaden går vi ned til området omkring skibakken og lejer langrendsski. Vi er spændte, da vi kke har prøvet det før, og vi mangler vores guide (Sus!).

Temperaturen er lige omkring frysepunktet, men det blæser til gengæld ret meget, så det føles som 10 minus. Det betyder dog ingenting, da kampen med de smalle langrendsski giver en helt naturlig varme.

Vi følger et spor, som er på sammenlagt ca. 25 km, men vi gør os dog ingen tanker om at gennemføre det hele.

Vi prøver alle tre at falde en del gange, men Kim mest med en forstuvning til følge. Efter ca. 2,5 km. vender vi om og tager sporet tilbage igen. Det sner med tøsne, og det er efterhånden svært at se noget som helst, så vi beslutter at stoppe for i dag og returnere ski-udstyret.

Med de virkelig kolde temperaturer, har vi pudsigt nok ikke været nævneværdigt våde hidtil – det er dog nu, så vi skifter til tørt tøj i lejligheden.

Vi indtager frokosten på restaurant Colorado, da vi har fået den anbefalet pga. dens rensdyrkød – desværre serverer de slet ikke rensdyr. Kirsten får en elg-burger, mens vi andre får Fajitas med stegt kylling og Haloumi samt en del chili!

Efter Jonatan og Kirsten har handlet og, Kim har hviler bentøjet, slapper vi af og hygger i lejligheden, indtil vi henter Take-Away-pandekager (bla. med røget rensdyr) til aftensmad. Vi har droppet den meget tidlige afskedsmiddag – hotel-mad i Finland er altså ikke værd at rejse efter.

De fleste andre på turen har bestilt hundeslædetur i dag, men pga. Coronasmitte, bliver det aflyst og et nyt sted tager over. Det bliver endnu værre i næste uge, hvor alle restauranter skal holde helt lukket i Finland.

Efter morgenmaden dag 6 er der tid til at køre mod lufthavnen og sige farvel til det smukke, vinterhvide landskab for denne gang – og måske på gensyn.

Efter nogle ekstremt kolde dage, stiger temperaturen til lune ca. 15 minusgrader.
om formiddagens handler vi ind i lokale sportsudstyrsbutikker og går en tur over søen.

Tidlig eftermiddag forlader vi Äkäslompolo, for at køre de ca. 100 km. til Levi. Temperaturen er nu steget til minus 9 grader, og det føles faktisk dejlig lunt.
Området er hjemsted for blandt andet elge, ørne, polarræve, losser, rensdyr og sneharer. Om sommeren er her grønt og frodigt, men nu ligger planterne under snedækket og venter tålmodigt på varmere temperaturer. I dette fascinerende landskab kigger vi forbi den store udstilling Samiland, der er placeret på toppen af en af de mange skibakker i området omkring Levi. Her lærer vi om samernes historie samt fodrer deres rensdyr med rensdyr-chokolade (læs: mos/lav).

Efter nogle spændende fortællinger og en let frokost, fortsætter vi det sidste stykke til Levi.
Byen er et af de mest populære skiområder i Finland. Her findes 28 kilometer oplyst langrendsløjper og ikke mindre end 43 pister og 28 skilifter til alpinisterne. Byens centrum er som alle andre skidestinationer – uanset om du vil shoppe, danse, spise på restaurant eller finde et sted til afterskiing, så findes det i Levi.

Vi indlogerer os i vores to spartanske lejligheder.

Efter en gåtur i byen og aftensmad på hotellet, hygger vi med en spil The Crew og en whisky i lejligheden. Corona har endnu en gang generet os med nye restriktioner: fra i morgen må restauranterne ikke servere efter 18:00, så vores afskedsmiddag bliver allerede 16:30 ;-(

Ingen dag uden påvirkning fra Corona: i dag må vores ene lokale guide gå i isolation, da hun har været i nærheden af en person, som har fået konstateret Corona.

Efter morgenmaden kører vi til en ganske særlig landsby, som overvejende er lavet af sne. Her bruges årligt 20 mio. kg sne og 350.000 kg klar is til at bygge de spektakulære formationer, faciliteter og figurer, som skifter årligt.
Det er et must for de lokale at se hvilke nyheder, der udformes hvert år. i 2020 var temaet arktiske illusioner, i 2021 var det Game of Thrones og i 2022 fremtiden.

Hvert år bygges det hele fra bunden på 3-4 uger.

Efter rundturen går vi en tur i den smukke skov, hvorefter vi kører retur til vores hotel.

En af de mest brugte transportformer heroppe langt mod nord er snescooteren (eller snemobilen, som den kaldes lokalt). Vi prøver kræfter med den om eftermiddagen. Vi kører en eller to personer pr. scooter og holder pause undervejs ude i ingenting, hvor vi får en snack og den sædvanlige varme bærsaft.

Det er både sjovt og flot at køre de små to timer, men men en temperatur omkring de minus 25 grader, skal man ikke tage handskerne af ret lang tid, før man voldfryser fingrene.

Vi er tilbage i Ylläskaltio sidst på eftermiddagen, hvor vi atter spiser aftensmad på hotellet.

Vi runder jordens største rensdyr samt en sauna, man kan leje, med tilhørende hul i isen ved søen. Dejlig koldt.

Vi går en dejlig tur over og omkring søen – og sørger for ikke at træde på langrendssporene, som er over det hele.

Handling af sokker og en par skoindlæg, da Jonatan har glemt sine i Danmark.

Normalt kan mit spejlrefleks-batteri holde en hel ferie med op til 400 billeder, men i denne kulde dør det på mindre end ett døgn og måske 25 billeder. Kirstens iPhone holder kun strøm i en formiddag.

Frokost på værelset i form af lun brød, skinke og ost.

Udlevering af heldragter, støvler, sokker og handsker til resten af turen.

Smuk solnedgang 13:45.

Rensdyret er en hjorteart, der lever på den nordlige halvkugle. Der findes ca. 2 millioner vilde rensdyr på kloden og i dag kun Alaska, Canada, Rusland og Skandinavien.

Vi får kaffe og varm bærjuice i en lille bjælkehytte, hvor en fra farmen fortæller om det hårde liv som rensdyr.

Hvis en nyfødt kalv ikke kan stå selv efter 5 minutter, bliver den edterladt. Moren giver kun mælk i to-tre dage, hvorefter kalven skal klare sig med samme føde som de voksne.

Får en hun to kalve på en gang, bliver den svage efterladt.

Begge køn får gevir – hunnerne nogle små dog, mens hannernes kan blive op til 10 kg for hver af de to gevirer. 

Til tider kan geviret vokse to cm. i døgnet. Hannerne smider deres gevir årligt, da det ellers er i vejen for at finde føde. Geviret bruges til at slås med for hannerne.

Der er ca. 200.000 rensdyr i Findske Lapland – ingen vilde.

Rensdyrene holdes normalt ikke indespærret af hegn, men kan frit til at bevæge sig i nærområdet. De samles kun af avleren to gange årligt. Der findes dog en håndfuld rensdyr, som er specialtrænede til at trække en kane, så dem skal vi prøve kræfter med på deres 4 kilometer lange træningsrute.

Vi får en kanetur med et rensdyr pr kane i den smukke solnedgang. Jonatan og Kirsten styrede hver sin kane.

Det er minus 26 grader da vi sidst på eftermiddagen mødes vi i en såkaldt kota, en slags tippie eller shelter, som kun opvarmet af et bål i midten. En lokal fortæller om samerne, deres katoer og om nordlys.

Vi skulle have tilberedt pandekager og spist fælles aftensmad i katooen, men det tillod Corona desværre heller ikke. 

Vi spiser i stedet aftensmaden på hotellet. Det er en fin gang blinis og en fin stor buffet.

Efter maden snakker vi med de andre danskere på turen og får inspiration til nye ferier.

Klokken 20 er vi ikke længere “velkomne” i restauranten på hotellet, så på værelsen studerer vi vores Aurora-app, som fortæller os om sandsynligheden for at kunne se nordlys. Det ser ud til skyet vejr (læs: ingen nordlys) resten af ferien pånær i aften, og chancerne for at se nordlys i aften/nat er under 15 procent.

Sandsynligheden er ikke stor og vi aftaler med Jonatan, at han går til ro. Vi skal vække ham, hvis sandsynligheden stiger til over 30 procent. I stedet for at gå til ro, beslutter vi at give det en sidste chance i stedet for at gå i seng. De andre fra selskabet på hotellet ønsker os god tur, men ingen af os tror rigtig på det – og temperaturen er på minus 27,8!

Ikke langt fra hotellet ser vi, hvad der ligner en bue af skyer, men vores iPhone viser, at den er grøn, når kameraet peger på den. Vi ringer derfor straks efter Jonatan, som uden at klæde sig på efter forholdene er hurtigt ude hos os. Herefter starter det helt store show på den store skærm: vi ser klare grønne formationer af nordlys og til tider er der også rødlige nuancer. Det er så vildt, og denne gang er vi forberedt på at få taget den nødvendige dokumentation med både spejlrefelks og ikke mindst iPhone.

Kirsten var i øvrigt bedre forberedt på kulden denne gang med seks lag på overkroppen, fire på benene og tre par sokker.

Efter en vild oplevelse og en temperatur, der har rundet minus 30, går vi hjem og fejrer den forrygende afslutning på dagen med en HP-whisky og et blik på billederne.

Turen blev bestilt første gang kort før Coronaen brød løs for alvor, og efter udsættelse, så dog lovende ud med uge 2 i 2022, idet ingen i familien var blevet ramt af Corona hidtil. Med kun fire dage til afrejse blev Sus desværre ramt at Corona og måtte melde forfald. Dagen før var det så Tobia’ tur samme vej.

Vi valgte trods dette at tage afsted, Jonatan og os to gamle, selvom det er lidt underligt at Tobias og Sus ikke kunne tage med, når der nu var pladser afsat i flyene og deres værelse og maden til dem stod klar på det første hotel.

Rejsen over Kastrup, Helsinki og Kittilä var med den del forsinkelser. Selvom vi var tidligt fremme i Kastrup tre timer før afgang, var det kun i sidste øjeblik vi nåede i flyet. Det hele blev virkelig langsomt og uprofessionelt håndteret i Kastrup, hvor alle skulle fremvise gyldige Coronapas og negative CPR-test på maks. 48 timer.

På grund af en teknisk fejl blev flyet forsinket, og da vi nåede frem kunne vi ikke komme uf af flyet, da man ikke kunne skaffe os en trappe

Vi hastede videre til flyet Fra Helsinki til Kittilä i den nordlige Finland, men da alle var boardet i stor hast, kunne man ikke få bagagen med i tide. En lang ventetid skulle flyet af-ises, inden vi kunne få tilladelserne til at lette.

Da vi endelig nåede frem var klokken så mange, at vi ikke kunne nå frem til hotellet til klokken 20, som er sidste mulighed for at få serveret mad på spisesteder pga. Corona. Derfor bestod velkomstmiddagen blot af en salat, som stod klar til os på værelserne.

Køreturen fra Kittilä Airport til Äkäslompolo tog en lille time. Det er virkelig koldt med mere end 20 frostgrader men heldigvis helt stille og næsten skyfrit vejr.

Äkäslompolo ligger ca. 30 km. fra Sverige, 120 km. nord for polarcirklen, 120 km. fra Norge, 240 km. fra Rusland og 900 km. fra Helsinki. I området, som er på størrelse med Sjælland, bor kun ca. 6.000 mennesker.

I Finland når ca. 5 millioner mennesker, som tilsammen har ca. 2 millioner saunaer. Så det er vel ikke så sært, at der er sauna på alle værelserne på vores hotel, hvor vi skal overnatte de næste tre nætter.

Inden vi får pakket ud, lyder telefonkæden, at er er stor chance for nordlys. Vi haster i tøjet og ude i kulden ser vi heldigvis det forrygende naturfænomen. Desværre lykkes det os ikke med vores frosne fingre at få taget billeder med kameraet på stativ, så vi satser på at lære det til nordlys forhåbentlig en af de kommende morgener.

Ved godt 1-tiden er det sengetid. Vi ser frem til en ny dag, hvor solen står op kl. 11 og går ned igen ved 14-tiden.